Category Archives: Online

Er din virksomhed gearet til Facebook Timeline?

Facebook har endnu en gang valgt at forny sit layout. Mange brugere har måske allerede lagt mærke til, at der gennem det seneste stykke tid er flere og flere brugere, der er konverteret til det ny Timeline format. Fra i dag fredag d. 30 marts går Facebook for alvor i luften med det nye design, hvilket vil sige, at hvis du ikke allerede har konverterede din profil til Timeline formatet, vil det automatisk ske i dag.

Kort sagt lægger Facebook op til, at ens profil bliver opdannet til en online scrapbog, hvor ens milepæle er markeret. For en virksomheds synspunkt er det nu muligt at markere sine triumfer og milepæle. Virksomheder kan re-brande sig selv, ved at fortælle en positiv historie om virksomhedens udvikling gennem tidslinjen. Milepæle kan f.eks. være opstart af virksomhed, nye produktserier, børsnotering samt meget andet, som virksomheden ønsker fremhævet. Virksomhedens fortælling om sig selv, gennem Facebook Timeline skal selvfølgelig være i overensstemmelse med brandets generelle image, ellers vil det virke utroværdigt.

Rent visuelt er der også sket ændringer. Det mest iøjnefaldende er det store Coverphoto, som er det første, brugerne ser når de lander på den pågældende virksomheds side. Derfor er det essentielt, at dette billede signalerer en virksomheds værdier samtidig med, at det er enkelt og æstetisk veludført. Nedenfor ses GoPro’s brug af coverphoto, hvor billedet virkelig rammer nerven i GoPro’s ånd, som er ekstremsport og dertilhørende video. Et coverphoto må ikke være kommercielt, udover at indeholde et brand’s logo eller slogan. Dermed sagt må det ikke indeholde opfordringer til at ”like” eller share, kontaktoplysninger samt priser på produkter og andre købsintentions forøgende elementer.

 

Med indførelsen af Facebook Timeline, er den traditionelle landingsside, som mange virksomheder bruger til at hverve ”likes”, blevet fjernet. Derfor skal virksomheder finde på nye opfindsomme måder, hvorpå de kan få brugerne til at ”like” deres side. I det man nu lander direkte på virksomhedens væg, pointeres vigtigheden af interessante indlæg på denne. Skaber virksomhedens side ikke en merværdi for den enkelte bruger, har brugerne ikke lyst til at engagere sig og forlader derfor hurtigt siden. Endnu en ny feature i Timeline er, at man kan pinne indlæg, så de forbliver øverst på siden. Dette kan med fordel gøres, når virksomheder vil ud med et aktuelt budskab til brugerne, som skal ses et stykke tid uafhængigt af andre posts.

Rent administrativt er det blevet mere enkelt at få et overblik over aktiviteten på sin side. Det nye administratorpanel ligger øverst, når man går ind på ens Facebook side, dog uden andre end virksomheden selv kan se det. Det er let og overskueligt at få indsigt i data om besøgende, likes, viraleffekt m.m.

Det øgede fokus på væggen gør, at virksomheder med fordel kan tilrettelægge en mere fokuseret strategi, som øger engagementet på facebook.

Om man er for eller imod det nye Timeline koncept, er tiltaget en god grund til at få forårs rengjort sin Facebook side.

Tagged , , , , ,

Er din hjemmeside tv-venlig?

Hvis du er på udkig efter et nyt tv, har du højst sandsynligt allerede hørt om internettilsluttede tv eller de såkaldte ”Smart TV”, hvilket er tv-verdenens pendant til smartphones. Efterhånden har alle de store tv-producenter lanceret deres bud på et Smart TV, der dog får hård kritik med på vejen på baggrund af en stor test udført i samarbejde mellem flatpanels.dk og PC World.

På trods af de endnu spæde skridt Smart TV tager, bør virksomheder måske allerede nu overveje, om deres hjemmeside skal designes til at blive blæst op i kæmpe format på et tv. Lignende overvejelser gjorde mange virksomheder sig, da smartphones kom på markedet, som i høj grad udnytter internettet til at skabe nye muligheder.

Overstående kan give anledning til mange spørgsmål hos såvel virksomheder som forbrugere. Er gevinsten ved at gøre hjemmesiden tv-venlig stor nok? Ønsker jeg at bruge mit fjernsyn til at tjekke emails på? Hvor besværligt er det at navigere rundt med fjernbetjeningen på Just-Eat om søndagen efter en pizza? Og HVOR smart er et Smart TV egentlig?

Indtil videre kan virksomheder og forbrugere roligt benåde sparegrisen, da den endelige konklusion lyder: Smart TV er ikke pengene værd.

Tagged , ,

Brand the Trust a.k.a. Flawsome

Trendwatching har nu også fundet frem til trenden Brand the Trust som vi præsenterede i Pulse12 – de kalder den bare Flawsome.

Grundlæggende handler trenden om, at brands skal opføre sig mere menneskeligt, det vil sige, ikke skjule, at de også indeholder fejl. Forbrugerne forventer ikke at brands er fejlfrie, derfor vil forbrugeren være imødekommende overfor brands der er ærlige og åbne.

Gennem ind-til-benet-kommunikation og et twist af menneskelige kvaliteter, må virksomhederne eksponere sig selv og lade forbrugerne om at vælge. Virksomhederne skal ikke lade produktet tale for sig selv, men tale med produktet, og derigennem demonstrere, hvorfor de skal have forbrugerens tillid.

For tillid vækker loyalitet. Forbrugerne er blevet bedre til at navigere i det store hav af produkter og ydelser og er mindre tilbøjelige til at være loyale over for ét mærke. Det er derfor afgørende at etablere en relation mellem forbrugere og virksomheder bygget på gensidig tillid. Virksomheder må være tilgængelige, gennemsigtige og vise lidt personlighed – på godt og skidt, hvis de vil imødekomme trenden Brand the Trust a.k.a. Flawsome.  

En virksomhed, der brander sig selv på tillid er Honest By. Honest By er en online butik lanceret af Bruno Pieters, som er tidligere designer hos Hugo Boss. På hjemmesiden er alle produktionsomkostninger synlige for forbrugeren. Kunden kan få udspecificeret alle produktionsomkostninger ved hvert produkt – helt ned til prisen på knapper. Derudover kan forbrugeren også finde ud af, hvor og af hvem produktet er lavet af. Den første kollektion på Honest By er designet af Bruno Pieters, men på sigt er det meningen at man kan købe kollektioner af gæstedesignere på hjemmesiden.

For at læse om de andre trends fra Pulse12, se her.

Tagged , ,

Pinterest: Ny legeplads for brands?

De sociale mediers nye place to go, Pinterest, gør det muligt at gemme og dele billeder og videoer med et enkelt klik.

Pinterest er et virtuelt ’pinboard’, en slags bogmærkesamling, hvorpå man kan ’pinne’ sine gode internetfund. Brugerne pinner eksempelvis billeder af fremtidige rejsedestinationer, møbler de gerne vil eje og deres bedste opskrifter.  Udover at dele sine egne pinboards, kan man også browse rundt i andres, hvilket gør Pinterest til en sjov måde at opdage nye ting og få inspiration på, og man kan nemt og hurtigt ’repin’ andres billeder i et af sine egne pinboards.

I løbet af de seneste måneder har Pinterest haft en ekstrem fremgang, og sitet genererede mere end 11 millioner besøg i løbet af én uge i december 2011. De høje og fortsat stigende besøgstal gør Pinterest utrolig attraktivt for brands, der får mulighed for at vise, hvad de kan på en sjov og visuel måde. Fordelene herved er eksempelvis større viral deling, grundet den nemme deling af andres indhold, samt øget trafik til firmaets andre mediekanaler (fx Facebook og hjemmeside). Derudover kan man som brand opnå en firstmover-fordel, da man vil være en af de første til at benytte Pinterest, samtidig med at brugerne er lettere at få fat på nu, end når besøgstallet er boomet yderligere, hvilket alt tyder på, at det vil gøre.

Et brand, der benytter Pinterest og har fået succes med det, er den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods, der er førende inden for økologisk og organisk mad. På Whole Foods’ Pinterest har de dedikeret pinboards til lækker mad under titlerne Who Wants Dinner og Sweet Tooth og andre Whole Foods-relaterede ting under titlerne Super HOT Kitchens og The Fabulousness of Fall. Ikke nok med at det er nogle visuelt flotte pinboards, så underbygger de Whole Foods historie og værdier, men på en indirekte og lækker måde, hvilket er helt i tråd med Pinterests oprindelige tanke. Pinterest skal ikke udelukkende bruges til åbenlys promovering, men bruges til at dele de ting, man elsker. Dette manifest skal integreres i ens Pinterest-strategi for at få succes med brugen af sitet.

Nogle ulemper er der dog i forhold til at agere som brand på Pinterest. Som det ser ud nu er størstedelen af brugerne kvinder, hvilket gør det svært for at eksempelvis et bilfirma at slå igennem frem for en brudebutik. Yderligere vil det øgede fokus på Pinterest formentlig trække mange brugere til, men en stor del af dem ender med at være forholdsvis inaktive på siden og vil dermed ikke være til gavn for brandet.

Pinterests mål er at forbinde alle i verden gennem ting, de finder interessant. Hvis dette mål realiseres vil Pinterest være én stor legeplads for brands, hvor det blot handler om at have de bedste og mest inspirerende pins for at vinde kampen om fansene.

Tagged , , , , , , , , , ,

Internetstyret caféoplevelse

I Finland kan du besøge verdens første internetstyrede interaktive café Kauko. Men du behøver ikke tage til Finland for få et kig ind i caféen.Ved at logge ind på youdesign.fi kan du, bag dit tastatur, styre hvad der skal ske på caféen, mens du følger med på skærmen. Du kan styre højden på stole og borde, styre lyssætningen og give gæster beskeder.

Kauko, der betyder fjernbetjening, er skabt i forbindelse med World Design Capital Helsinki 2012 og er placeret i et finsk shoppingcenter. Idéen med caféen er at vise folk, at design ikke blot er et flyvsk begreb. Design er alt det, der får ting til at fungere, design er overalt omkring os, design påvirker os, og vi kan selv få indflydelse på design ved at dele vores idéer, til hvordan man kan få nogle ting til at fungere bedre, via en World Design Capital mobil app.

Tagged , , , , , , , ,

Does the dog strike back?

Vi har tidligere skrevet om, ”The Force”-reklamen af Deutsch LA for Volkswagen, som blev den reklamefilm, der blev delt mest online i 2011. Efter rygterne gik om, at der vil komme en efterfølger, har der været høje forventninger. Mark Hunter, CCO fra Deutch LA, tilkendegiver også til mashable.com, at ”The Force” har været svær at følge op på.

Den nye reklamefilm hedder ”The Dog Strikes Back”. I filmen kommer en buttet hund i form ved at løbe op og ned ad trappen, svømme, dyrke pilates, mm., så den kan komme igennem en kattelem og jagte en VW Beetle ned ad gaden. Døm den ikke allerede her, men sørg i stedet for at se filmen til ende – for det er her Star Wars-referencen kommer, som var det der gjorde ”The Force” så populær. Den afsluttende scene viser også tydeligt, at Mark Hunter og Deutsch LA er bevidste om, at ”The Dog Strikes Back” vil blive sammenlignet med ”The Force”.

Spørgsmålet er så, om efterfølgeren lever op til det store hype der på forhånd er skabt omkring den, eller om det blot er en reklamefilm med en sød hund og en Star Wars-reference. Afgør selv.

Ligesom med ”The Force” bliver ”The Dog Strikes Back” frigivet ugen optil Super Bowl. Dog har Volkswagen forinden lavet en teaser, ”The Bark Side”, som allerede har fået over 10 millioner views siden den blev lagt op på YouTube d.18 januar. Hvilket heller ikke har gjort hypet omkring efterfølgeren mindre.

Tagged , , , ,

Året der gik i reklameverdenen

Unruly Media har netop offentliggjort sin årlige liste med de 20 reklamer, der er delt mest online i 2011. På førstepladsen ligger ikke overraskende ”The force”-reklamen af Deutsch fra Volkswagen, der er blevet delt hele 4,8 millioner gange på sociale networks, siden den kom online! Den er blevet delt i over 4,5 millioner Facebook updates og 170.000 tweets samt lige under 3000 blogposts og er set mere end 46 millioner gange! Det kan man i sandhed kalde en vellykket viralkampagne

På 3. pladsen med 1.814.926 delinger er også både T-mobiles ”Angry birds live” af Saatchi & Saatchi Italy og Marcel Paris’ ”ma contrexperience” for Nestle med 991.080 delinger, som vi tidligere har blogget om (T-Mobile og nestle )

På 12. pladsen er Duval Guillaume Modems ”bikers in the cinema” for danske Carlsberg med 946.302 delinger

 

Du kan se hele listen her

Tagged , , , , , , , , ,

Året der gik på Google

Hvis man googler ”Google søgeindsigt”, kan man få en unik indsigt i, hvad danskerne har søgt på på den populære søgemaskine i 2012. Under kategorien Mennesker og Samfund ser top-10 listen i Danmark f.eks. således ud:

  1. gosupermodel
  2. esbjerg
  3. baby
  4. gravid
  5. 2012
  6. stjernetegn
  7. hot
  8. horoskop
  9. babysam
  10. statistik

Og hvad kan vi så udlede af det? Først og fremmest at danskerne er interesserede i børn (baby, gravid, babysam)– og hvordan man laver dem (hot). Der efterspørges viden om det kommende år (2012, horoskop) og udtrykkes en forkærlighed for Esbjerg (Esbjerg). Endeligt bør den store interesse for lyserøde modeller ses som et udtryk for et samfund i depression (gosupermodel)… eller, enten at børn har svært ved at huske hjemmesidens eksakte adresse, eller at forældrene leder efter eksterne reviews af hjemmesiden.

 Foruden at drage forhastede samfundskonklusionerne, kan listerne naturligvis bruges aktivt i arbejdet med seo, og til at give et indblik i, hvad forbrugeren egentligt efterspørger online.

Man kan søge på både på nationalt  og regionalt plan med diverse underkategorier her:

   http://www.google.com/insights/search/?hl=da#date=today%2012-m&cmpt=q

Tagged ,

Sociale medier B2B

Virksomheder inden for B2B bruger i stigende grad de sociale medier til at komme tættere på kunden. Det er gået op for mange, at de sociale medier ikke kun bruges som markedsføringstiltag, men også for at skabe tættere relationer til deres businesskunder.

Ved at bruge de sociale medier kan B2B-virksomheder skabe vedvarende involvering over tid. Det er først inden for de seneste år, sociale medier er kommet i fokus hos virksomhederne. Mange B2B-virksomheder bliver drevet af ønsket om at dyrke fællesskabet og derigennem skabe en dybere relation til deres kunder i et uformelt forum. Det er der rig mulighed for ved hjælp af de sociale medier.

Læs hele artiklen for at se, hvordan B2B-virksomheder kan bruge sociale medier: Sociale medier B2B

Tagged

Symbiosen mellem tradition og innovation

Steve Jobs er kendt som et ikon for Apple - og dermed for innovation, nyskabelse og en enestående branding-strategi. Som Michael Learmoth formulerer det for Creativity Online: “Mr. Jobs kept it simple: tell the story of how an amazing product can change your life in the best environment possible.” 

Billedet af den hypermoderne frontrunner udfordres dog af tørre facts om Apples marketingbudget. Apple ligger på Top 10 i USA over største udgifter til outdoor-reklamer, mens deres budget til online-marketing estimeres til at udgøre mindre end 10 % af det samlede budget. En noget speciel prioritering for et brand, der lever af at skabe nye digitale platforme. Apple er desuden stort set ikke til stede på sociale medier – de læner sig blot tilbage og soler de sig i brugernes omtale af brandet på Facebook og Twitter.

Det pudsige billede ændrer dog ikke på - ja rent faktisk understøtter det snarere – lige præcis det dér helt særlige, Steve Jobs kunne, nemlig at være den ubestridte leder. Selv når andre rystede på hovedet, holdt han fast i sin overbevisning. Læs hele artiklen her:

http://creativity-online.com/news/steve-jobs-a-rogue-grounded-in-tradition/230315

Sammenstødet – eller symbiosen mellem - det nyskabende og det traditionelle kan faktisk også ses i Apples reklamer, blandt andet i den finurlige, om end ikke just sprælske, reklamekampagne for Mac, bestående af hele 66 videoer, der kørte fra år 2006 til 2009.

Den underspillede humor og det afdæmpede visuelle indtryk går godt i spænd med Macs image, men mange af videoerne er ganske skarpe, og ”Stuffed” fra 2007 er udnævnt af Adweek til at være en af de sjoveste reklamer nogensinde.

 

Alle 66 film kan ses her, hvis du orker: http://www.adweek.com/adfreak/apples-get-mac-complete-campaign-130552?page=1

… til de lidt mindre entusiastiske og de lidt mere travle følger nedenfor et par udvalgte film. Bedøm selv hvilke, der falder i din smag, og smid gerne en kommentar her på bloggen om hvilken, der er din favorit!

 

Throne August 2008

 

Tree Trimming December 2008

 

Out of the Box Juni 2006

 

Broken Promises Oktober 2009

Tagged , , , , ,
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 67 other followers