Året der gik på Google

Hvis man googler ”Google søgeindsigt”, kan man få en unik indsigt i, hvad danskerne har søgt på på den populære søgemaskine i 2012. Under kategorien Mennesker og Samfund ser top-10 listen i Danmark f.eks. således ud:

1. gosupermodel
2. esbjerg
3. baby
4. gravid
5. 2012
6. stjernetegn
7. hot
8. horoskop
9. babysam
10. statistik

Og hvad kan vi så udlede af det? Først og fremmest at danskerne er interesserede i børn (baby, gravid, babysam)– og hvordan man laver dem (hot). Der efterspørges viden om det kommende år (2012, horoskop) og udtrykkes en forkærlighed for Esbjerg (Esbjerg). Endeligt bør den store interesse for lyserøde modeller ses som et udtryk for et samfund i depression (gosupermodel)… eller, enten at børn har svært ved at huske hjemmesidens eksakte adresse, eller at forældrene leder efter eksterne reviews af hjemmesiden.

 Foruden at drage forhastede samfundskonklusionerne, kan listerne naturligvis bruges aktivt i arbejdet med seo, og til at give et indblik i, hvad forbrugeren egentligt efterspørger online.

Man kan søge på både på nationalt  og regionalt plan med diverse underkategorier her:

   http://www.google.com/insights/search/?hl=da#date=today%2012-m&cmpt=q

Vejen til revolutionerende forbrugerindsigter

CCS er Carats nye værktøj til håndtering af omfattende og komplekse forbrugerindsigter. CCS giver os her i Deep Blue, og de andre specialistenheder i Aegis Media, en unik mulighed for at udarbejde endnu mere præcise og målrettede kommunikationsløsninger til vores kunder, som på den måde kan opnå en optimal medieinvestering.

CCS dækker over et større forbrugerstudie og er allerede en succes her på Pilestrædet, hvor der navigeres i systemet fra morgen til aften. CCS bidrager med omfattende og detaljerede indsigter, der udover demografiske fakta og medieeksponering kan give dybdegående viden omkring medieforbrug, involvering i medierne, holdninger til reklamer, brandloyalitet, specifikke dagsmønstre og meget meget mere. Alt sammen noget der kan undersøges på både individuelle og meget kundespecifikke segmenter.

Kort sagt er CCS et unikt værktøj, der giver os omfattende viden om dine mest værdifulde forbrugere, og hvordan vi skal kommunikere til dem.

Effektiviteten i brugen af systemet skyldes ikke mindst en række velorganiserede workshops, hvor ansatte fra mange af Carats afdelinger er blevet introduceret til systemet og har fået hands on. Introduktionsforløbet er tilrettelagt af Thorlak Fink, Tania Folting og Malou Deleuran, der fungerer som vores private CCS-eksperter her på Pilestrædet. De har ivrigt delt ud af deres viden, som nu kommer mange medarbejdere til gode og allerede har affødt nye eksperter, som er i fuld gang med at generere flere af de succesfulde insights.

Vi glæder os til et videre intensivt arbejde med vores nye forbrugerindsigter, som uden tvivl vil bidrage til mange kommunikationssucceser.

Forskningsnetværk stiller skarpt på innovation i kommunikationsbranchen

Et nyt forskningsnetværk har set dagens lys. Det er Innovationsnetværket for Marked, Kommunikation og Forbrug, der har nedsat et netværk bestående af forskere fra hele landet, som vil fokusere på centrale fokusområder indenfor kommunikationsverdenen. Det sker ud fra en overbevisning om, at reklame- og idéudvikling i fremtiden bliver en del af Danmarks levebrød, og der derfor eksisterer et behov for at være på forkant med innovation og den nyeste udvikling. Hensigten er altså at gøre den nyeste forskning tilgængelig for bureauer i branchen med henblik på at styrke dem og give dem de bedste værktøjer til anvendelse i den internationale konkurrence.

Netværket var interesserede i et praktisk orienteret perspektiv på innovation og inviterede derfor Pernille Fruensgaard Øe til at holde oplæg til deres netværksmøde den 26. januar, sammen med Kim Boisen og Sanne Olsen. Pernilles oplæg omhandlede blandt andet de forretningsmetoder, der traditionelt benyttes i medie- og kommunikationsbranchen, og hvordan det er muligt at skabe nye, innovative løsninger indenfor dette felt:

“Vi tænker meget på mulighederne for det fee-frie mediebureau, hvor vi honoreres efter den værdi vi skaber og ikke som en procent af den omsætning, vi håndterer. Vores udvikling er ofte låst af historiske forretningsmodeller, der bliver en barriere for at levere den optimale rådgivning. Vi vil gerne udfordre denne model og begynde at tænke i nye samarbejdsformer.”

Et andet uundgåeligt – og ønskværdigt – emne var den seneste udvikling indenfor forbrugerindsigter, der har banet vejen for endnu mere detaljerede og udspecificerede forbrugerdata (læs mere herom i indlægget om Carats nye forbrugerindsigtsværktøj ’IMS: Vejen til revolutionerende forbrugerindsigter’). En udvikling med muligheder, som også fordrer nye samarbejdstyper:

“Når vi ser på de næste 10 år, er det en fantastisk tid, vi går i møde. Der har aldrig været mere interessante metoder til at skabe unikke forbrugerindsigter og flere muligheder for at skabe integrerede kommunikationsløsninger på tværs af medier. Mulighederne for at skabe meningsfulde relationer mellem brand og forbruger eksploderer, men står og falder med, om man kan præstere at få generalister og specialister til at arbejde optimalt sammen.”

Den seneste udvikling og de forestående muligheder skaber altså grobund for en positiv indstilling til fremtiden, som på flere måder ser ud til at bringe spændende tiltag til kommunikationsbranchen.

Læs mere om forskningsnetværket på: http://www.imkf.dk/

Målgruppesegmenter – en speget affære

Hvordan ser en økolog ud i dag?

Det er efterhånden længe siden økologer var sådan nogle langhårede hippier med guitar under armen, som boede i bofællesskaber og dyrkede deres egne grøntsager, og knap så længe siden vi sagde ”vis mig dit køleskab” og jeg skal sige dig, hvem du er. I dag er guitaren skiftet ud med pastamaskine og kaffemølle.

Carat Deep Blues analyse Mennesket bag forbrugeren af kerneøkologernes holdning og købsadfærd viser, at nutidens kerneøkologer er moderne og komplekse forbrugere. De zapper rundt mellem ”identiteter” alt afhængig af situation; den ene dag sætter de tænderne i en stadionplatte med vennerne og den næste, sidder de med kæresten på Noma og nipper til en foie gras.

Det er med andre ord blevet vanskeligt at segmentere forbrugerne, og økologerne er absolut ingen undtagelse.

Forestil dig Lars, far til tre. Han er travlt på indkøbsturen og vil gerne købe de økologiske kartofler, men hvis de er fyldt med jord og ”besværlige”, vælger han de ”pæne og rene” konventionelle. Når han er alene derhjemme hyggelæser han gourmetkogebøger. Børnene får ikke Havre Fras pga. stråforkorter og til jul køber han kun Navelsappelsiner fra Grækenland, fordi de smager bedst.

Lars er et godt eksempel på, hvor svært det er at arbejde med målgruppesegmenter; hvem er det vi skal tale til? Er det faren med stort F, som vil det bedste for børnenes sundhed, den travle convenience indkøber, der vælger det, der ser bedst ud på hylden, eller feinschmeckeren, der søger inspiration til nye smagssammensætninger?

Denne kompleksitet gør det vanskeligt at målrette produkt, budskab og kommunikation mod klare segmenter. Det bliver derfor stadig mere vigtigt at tænke i situationer og mødesteder med forbrugerne. Hvis man som økologisk producent skal have en chance for at blive set, valgt og foretrukket, skal man altså være til stede og kunne byde ind med noget på alle hylder i økologens univers.

Dog peger analysen på, at kerneøkologerne trods forskellige segmenter har det til fælles, at de er kvalitetsbevidste og meget engagerede i mad. Nutidens økologer er altså i højere grad moderne madentusiaster med gaskomfur og gourmet salt end de er idealistiske øko-freaks med bål i baghaven.

Frygt ikke dårlig word-of-mouth

Ofte frygter vi dårlig omtale når vi åbner kommunikationen op og giver forbrugerne et talerør. Men ifølge en ny undersøgelse fra Yahoo, skal vi ikke være så bange. Den brand-relaterede word-of-mouth er primært positiv.

Så det store spørgsmål er stadigt; hvordan får vi dem til at tale om os?

“Yahoo is out with a new study about the internet and WOM and here’s the lead stat:Most WOM is positive, and it still happens the old-fashioned way. Although some advertisers may fear negative WOM, research shows that 66% of brand references in WOM conversations are positive and only 8% are negative. So where do these conversations take place? Despite the explosion of social media online, 76% of WOM conversations still take place face-to-face”

David Polinchock på Future Lab

source: Future Lab