Tagged with Kommunikationsstrategi

Nogle gange er det bedre ikke at have en Valentines date

Nogle new zealandske Valentines Day-tilhængere, der i deres kærligheds rus søgte efter Valentines kort i går, fik sig en stor overraskelse, da nogle af kortene var blevet byttet ud med andre kort med knap så romantiske beskeder indeni.

Kortene er en del af en kampagne for Women’s Refuge, en organisation som hjælper mishandlede kvinder, og de skal minde folk om, at kærlighed har et sørgeligt udfald for nogle kvinder. Kampagnen sætter fokus på hustruvold og opfordrer folk til at melde ud, hvis noget virker forkert i et forhold nær dem. Derudover kan man via en sms-kode påtrykt kortene donere $5 dollars til Women’s Refuge.

Selvom det nok vil overraske de fleste at se budskabet inde i kortet, så vil kampagnen formentlig øge kendskabet til Women’s Refuge og skabe fokus omkring et vigtigt emne, som ellers, heldigvis, ligger langt fra de flestes virkelighed.

Tagged , , , ,

Trendhunting

culture eats strategy

Hvorfor er det vigtigt altid at være nysgerrig på nye trends og tendenser, når man arbejder med kommunikationsstrategi? Denne gengivelse af et budskab fra Fords “strategy war room” giver et svar, som vi er meget enige i: kultur trumfer strategi. Hvis du ikke har styr på, hvad der rører sig nu, og har en fornemmelse for, hvad der vil røre sig i fremtiden, vil din strategi aldrig nå ud at leve, før irrelevansen har kvalt den (eller spist den).

Billedet er fra Jeremy Gutsches præsentation “Unlocking Cool“. Gutsche kalder sig selv for chief trend hunter på trendhunter.com, og en af hans vigtigste pointer er netop, at succesfuld innovation og strategi afhænger af evnen til at forudsige trends og identificere “the next big thing”.

Og endnu vigtigere: for at opsnuse alle disse nye og store ting, mener Gutsche, er man nødt til at observere sine kunder og opnå indsigt i deres holdninger og adfærd. En pointe lige i Deep Blues ånd.

Tagged , , , , , , ,
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 67 other followers