En forudsigelse om virkeligheden

”Det er et videnskabsteoretisk standpunkt, at man ret beset kun kan føle sig sikker på eksistensen af det, man selv har erfaret. I så fald må det være meget få mennesker, der føler sig helt sikre på, at Godthåbsvej eksisterer                         kl. 5 om morgenen”. Sådan lyder en sætning fra Peter Høegs Frk. Smillas fornemmelse for sne fra 1992, som blev hentet frem af min hjernebark forleden. Grunden til hjerneaktiviteten var en artikel i dette dagblad om Augmented Reality, som fik mig til at undre mig over, hvilken præmis, vi definerer vores virkelighed ud fra.

Skulle man skrive en tilsvarende sætning i dag, så skulle den nærmere lyde:

”Det er et generelt accepteret faktum, at man ret beset kun kan føle sig sikker på eksistensen af det, der er dokumenteret i Google Maps.” For vores opfattelse af virkeligheden er blevet teknoficeret, eller mere korrekt er teknologien blevet vores virkelighed.

Brudepar opdaterer deres civilstatus på Facebook, mens de stadig står ved alteret, unge udtaler kategorisk, at de ville dø, hvis de ikke havde internettet og second life blev et flop, fordi ingen havde brug for et andet liv, når det virkelige var mere spændende.

Vi skelner ikke længere mellem den digitale og den virkelige verden, for de to verdener er smeltet sammen, hjulpet på vej af mobile apparater, der gør det muligt at se verden gennem det digitale filter både hjemme og på farten. Af samme årsag er de fleste af os delvist afhængige af disse apparater, for uden dem mangler vi jo halvdelen af vores virkelighed.

Med Augmented Reality tager definitionen af virkeligheden endnu en drejning. Teknologien gør det muligt at lægge et lag over det fysisk virkelige for at udvide oplevelsen, forbedre servicen eller bare gøre tingene lettere. Om få år behøver vi ikke tage tøjet af for at se, hvordan noget nyt passer os, og allerede nu kan selv den mest dødssyge emballage forvandles til en drømmeverden i bedste Avatar-stil.

Så i virkeligheden er virkeligheden sådan, som vi vælger at se den med de redskaber, der er til rådighed for os. Det betyder, at med en teknologisk udvikling, der aldrig står stille, vil der komme mange flere virkeligheder i fremtiden. Men med alle trends ser vi også set en modtrend opstå. Fra firser-fitness til mindfullness, fra bling-bling til autencitet og fra always-on til unplugged. I alle tilfælde en modstrøm til strømningen, som ikke nødvendigvis er kronologisk ordnet, men lever harmonisk side om side.

Derfor forudsiger jeg, at vi alle vil suge de fordele til os, den udvidede virkelighed har at tilbyde, men at der samtidig vil være tidspunkter, hvor vi bevidst vælger at opdele vores verdener igen. Hvor vi virkelig vælger at prøve sweateren på; hvor vi ikke ønsker, at alt bliver levende omkring os, bare vi løfter mobiltelefonen mod det, og hvor produkter vil blive markedsført med en tag-line a la ’It’s really real’.

Det var en forudsigelse om den virkelighed, der ligger på den anden side af den nuværende. Så må fremtiden vise, om det bliver til virkelighed.

One thought on “En forudsigelse om virkeligheden

  1. Hm hm.. that’s interessting but actually i have a hard time understanding it… I’m wondering what others have to say….

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: