Forbrugertrend: self-tracking

Er du en del af  The Nike+ Community? Eller kan du med ærlighed i stemmen afkræfte, at du nogensinde har googlet dig selv? Hvis du kan svare ja til det første og/eller nej til det andet, så er du allerede en del af forbrugertendensen self-tracking, som begrebet bliver kaldt. Og du er én af mange, der bruger den teknologiske verdens muligheder for at følge de store mængder af data, som man konstant genererer og evt. også  dele informationer om sig selv med andre.

I USA har gruppen ‘The Quantified Self’ sat self-tracking endnu mere i system. Der er tale om en gruppe, der blev initieret af Gary Wolf og Kevin Kelly i San Francisco, men nu har spredt sig til flere dele af USA, og som i al sin enkelhed går ud på, at en flok mennesker tracker alverdens data om sig selv, analyserer dem, og mødes i gruppen for at dele ‘opdagelserne’ med hinanden. De forsøger med andre ord at kvantificere deres egen adfærd og lære af det. Det kan lyde meget selvoptaget, men grundlæggende er der tale om en forkærlighed for data og en nysgerrighed i forhold til, hvad det kan bruges til. Og så er gruppen bl.a. kommet frem til flere eksempler på, at der faktisk også er værdi at hente i opdagelserne. Som fx den mand, der bemærkede, at han meget ofte var i dårligt humør om aftenen, men ikke kunne sætte en finger på hvorfor. Det var indtil han begyndte at tracke sin egen adfærd og fandt frem til, at det var hans transport hjem fra arbejde hver dag, der var skyld i det dårlige humør. Det gav ham en mulighed for at gøre noget ved det. Eller en anden mand, der ved at sammenholde sin produktivitetsdata på arbejdet fandt frem til, at kaffe faktisk ikke øgede hans produktivitet, som han troede, men mindskede den.

Indtil videre bliver self-tracking oftest brugt i forbindelse med motion og helbredsdata, men mulighederne er uanede – specielt med udbredelsen af smart phones og dertilhørende apps. Det mest kendte self-tracking device er Nike+, som også giver mulighed for at dele information med andre, men et andet sjovt eksempel er iPhone Sleep Tracker, der kan tracke din søvncyklus eller hvad med Fatwatch applicationen, der tracker din vægt? Som sagt, mulighederne er store for at følge alle dele af din adfærd, og når du så bliver hard core self-tracker, så er det, at du begynder at sammenholde data. Husk dog, at sammenhænge mellem datasæt kan være tilfældige og derfor er det altså ikke nødvendigvis sandheden, du finder. Men sjovt er det.

Læs mere om The Quantified Self på: http://www.meetup.com/quantifiedself/ og find self-tracking apps på: http://www.apptism.com/apps

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: