Google tager dig med tilbage i tiden

Det er åbenbart ikke bare sådan lige til at få folk til at skifte browser, men Google kæmper en aktiv kamp for at udbrede brugen af Google Chrome og nyeste skud på kommunikationsstammen er et samarbejde med nogle kreative hoveder fra musikindustrien.

Musikvideogenren er i rivende udvikling og Google har koblet sig på en af de nyeste trends i forsøget på at få folk til at bruge deres nyeste browser, Google Chrome 6.0. Google Chrome, der blev lanceret i 2008 har idag en markedsandel  internationalt på 9,8%, og Google går nu nye veje for at få endnu flere brugere. Kilde

På den internationale scene indenfor musikvideokulturen er der dukket en række innovative og grundlæggende anderledes videoer op. Det er interaktionsmulighederne, der gør forskellen. Det nye modtagerorienterede kommunikationsmodus gør det muligt at inddrage brugerne som aktive medskabere og formen sprænger alle tidligere kendte grænser indenfor genren. Tidligere eksempler tæller blandt andre Arcade Fire’s musikvideo til sangen ”Neon Bible,” hvor det er muligt at styre forsangeren Win Butlers håndbevægelser og Cold War Kids’ video, ”I’ve Seen Enough,” hvor brugeren kan styre, hvem i bandet, der skal spille i musikvideoen.

Google er med på beatet og anvender den populære niche til at promovere deres browser, Google Chrome. Helt konkret udmønter dette markedsføringstiltag sig i et samarbejde med den berømte multikunstner Chris Milk, der særligt er hædret og berømt for hans reklame –og musikvideoer og det canadiske indieband Arcade Fire. Bandets nyeste single, ”We used to wait” bliver lanceret på nettet som et interaktivt projekt under navnet ”The Wilderness of Home”. Udover de 3D og multiple browser funktioner Google Chrome faciliterer er Google Street View også inkorporeret i oplevelsen, der gør det muligt for brugeren at besøge sit barndomshjem og opleve det som en del af musikvideoen.

Besøger man projektets hjemmeside bliver man som bruger rådet til at downloade og bruge Google Chrome for at opnå den bedste oplevelse af den interaktive musikvideo. Google har skabt et stykke inddragende og kreativt kommunikation, der er så attraktiv, at folk måske selv vil opsøge deres produkter gennem musikvideoen. Google har været med til at skabe mulighed for at kreere en individuel oplevelse af billedsiden til Arcade Fire’s nyeste single. De har forvandlet den passive reception af den traditionelle musikvideo til en oplevelse baseret på deltagelse, og det er elementer, der er i høj kurs på nettet.

Det er heller ej at forglemme, hvilke værdiafsmitningsprocesser, der sættes igang når Google indgår et tæt samarbejde med den kreative elite i musikbranchen. Google brander og iscenesætter sig selv som kreativ, innovativ og helt fremme i skoene, når de låner af det værdisæt, der ligger bag musikkulturens nyeste tiltag. -Og mon ikke dette projekt også rummer et viralt potentiale, således at indholdet i sig selv vil genere lyst hos modtagerne til at bruge det og sende det videre.

One thought on “Google tager dig med tilbage i tiden

  1. […] beskrevet i et tidligere blogindlæg er musikvideogenren i rivende udvikling, og der bliver ved at poppe topinnovative eksempler op på […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: