Verdens første interaktive musikvideo applikation

Som beskrevet i et tidligere blogindlæg er musikvideogenren i rivende udvikling, og der bliver ved at poppe topinnovative eksempler op på musikscenen, der i dag i høj grad udspiller sig på internettet. Den franske elektroniske house duo Cassius, der består af producerne Philippe Zdar og Boom Bass, har taget nye midler i brug for at eksponere deres seneste E.P, ”I Love You So,” og det fungerer super fedt og er rigtig sjovt. I stedet for en traditionel musikvideo, hvis kommunikation er baseret på en passiv relation til modtagerne, har de lavet en interaktiv musikvideo applikation til iPhone.

Udgivelsen skete gennem pladeselskabet Ed Banger Records, mens musikvideoen er kreeret af det kreative team We are from LA. Se videoen og det officielle kampagnesite ved at klikke på nedenstående billeder.

Applikationen består af en interaktiv visuel flade, hvor et sjovt sammensurium af sexede, triste, seje og fjollede munde synger teksten til ”I Love You So,” og som i musikvideoen er det så meningen, at man selv kan holde app’en op foran munden og shuffle rundt i de forskellige munde undervejs i videoen. Konceptet tilbyder brugerne et meget simpelt værktøj, der potenserer deres egen skaberkraft og kreativitet.

 

 

 

 

 

 

 

Konceptet bygger på en tydelig netværksstruktur med community principper ved, at bandet direkte opfordrer fans til at lave deres egne videoer og dele dem med hinanden på et community site, hvor mange allerede har uploadet deres helt egen musikvideo. Samtidig understøtter kampagnen brugernes behov for selveksponering, hvilket tilmed gør videoen enormt relevant, når den videresendes i diverse sociale netværk, fordi brugerne selv optræder i filmene, og modtageren kan genkende hovedpersonen.

Den passive musikvideoseer forvandles til at være medproducent og bruger på samme tid, et fænomen kendt som ”produsage,” hvor modtagerens rolle opskrives via dialog og inddragelse. Konceptet opererer således med et meget udtalt modtagerorienteret og forbrugerinddragende kommunikationsmodus.

 

 

 

 

 

 

 

 

Undervejs i videoen dukker der info op om, at man kan downloade en applikation med videoen ganske gratis. Men det er kun den visuelle side, der gives gratis adgang til, og så er op til den enkelte bruger at betale og downloade sangen på iTunes via et direkte link. Et meget strategisk stykke markedsføring på en E.P, hvis tillægsprodukt er så attraktivt, at brugerne vælger at købe nummeret. Strategien er baseret på, at indholdet bare er så fedt, at forbrugerne selv har lyst til at opsøge det, og der skabes en pull-effekt, der sammen med WOM understereger applikationens ukonventionelle kommunikationsform.

Modsat de interaktive videoer vi har set tidligere i år, bringer Cassius og co. den interaktive leg ud af cyberspace, kun for at geninstallere den, men undervejs leges der med forskellige ansigtsudtryk i levende transformation, i en hybrid mellem det digitale og den fysiske verden, der igen tilføjer produktet en merværdi.

Det er en meget simpel, men rigtig god og original ide, der bærer denne videoapplikation og sang fra netværk til netværk.

Vi har tidligere her på bloggen også skrevet om det kampagnearbejde Nike+ har lavet og Cassius har lavet et helt album med numre, der er særligt gode at løbe til i samarbejde med netop Nike. Klik her for at se et interview med kunstnerne om pladen og samarbejdet.

Under vores årlige trendforskningsprojekt Pulse11 fremgik det meget tydeligt at antallet og varieteten af applikationer er i eksplosiv vækst og flere og flere brands, nu også bands, vælger at kommunikere og forsøge at skabe en relation til deres forbrugere via applikationer.



Tagged , , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: