To nye Insiders hos Carat Deep Blue i København

Med det nye år kom også to nye Insiders til Carat Deep Blue i København for at deltage i vores halvårlige praktikprogram Deep Blue Inside.

Denne gang kommer begge Insiders langvejsfra, nærmere betegnet Aalborg Universitet, og har rykket rødderne op for at blive en del af vores hverdag og fantastiske team de kommende måneder. De nye Insiders har skrevet en lille præsentation, så du kan få indblik i deres faglige baggrund og personligheder:

 

Helene:

Jeg hedder Helene, og har 24 års livserfaring, hvilket jo ikke er meget, men nok til at vide at min interesse ligger i at forstå mennesker og kommunikation. Det var blandt andet derfor, at jeg forlod mit bagland i Hørsholm for at drage til Aalborg og følge mit drømmestudie på Aalborg Universitet. Jeg har på nuværende tidspunkt en BA i kommunikation, og jeg er i gang med mit 8. semester på medieformidlet kommunikation.

Personligt er jeg meget eventyrlysten, og jeg elsker udfordringer. Dette har resulteret i længerevarende rejser i udlandet bl.a. i Afrika og Sydøstasien. Jeg prioriterer socialt samvær højt og har derfor næsten altid gang i noget. Jeg er nysgerrig og er ikke bange for at springe ud i nye oplevelser med åbne arme. Et nyt eventyr er begyndt for mig her i Deep Blue, og jeg glæder mig til at prøve mine praktiske færdigheder af.

Kristina:

Jeg er typen, der aldrig går på toilettet i reklamepausen, og som gerne tager pladsen i trafikken bag bussen for at se bagsidereklamen på nært hold. Jeg er vild med medieformidlet kommunikation i nærmest alle afskygninger og har derfor også en naturlig interesse i forbrugerindsigter. Derfor finder jeg det gang på gang fascinerende at få indblik i forbrugervaner, kommunikationskampagners effekter og i det hele taget forbrugerens ageren i forskellige situationer. Jeg er som person evigt nysgerrig og suger til mig af viden og inspiration, hvor jeg kan komme til det.

Jeg er nordjyde og lidt af en bonderøv, og frem til universitetstiden var venner og bekendte overbeviste om, at jeg ville ende som havbiolog eller naturvejleder. Men mine kreative interesser ledte mig ind i kommunikationsverdenen, som jeg nu er helt og aldeles forgabt i. Jeg er i fuld gang med kandidatuddannelsen i medieformidlet kommunikation på Aalborg Universitet og har nu fået muligheden for et indblik i Carats forunderlige verden, hvor jeg ser frem til at give mit bidrag.

Tagged , , , , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: