Nyt år – og nye ansigter i Århus

Som traditionen byder, er vi nu to nye praktikanter i Århus, der i løbet af de næste fem måneder får chancen for at dykke ned i kommunikations- og forbrugerdybet via forløbet Carat Deep Blue Inside. Allerede efter en uge har vi fået flere nye indsigter i Deep Blues univers, men vi ved samtidig, at der er meget mere at komme efter, og vi ser frem til yderligere at udforske The Galaxy of Deep Blue. Starten på rejsen begynder her med en lille præsentation:

 

Louise Frandsen Tobberup

Jeg er 23 år gammel og kommer oprindeligt fra en lille by nord for Randers, der er mest kendt for digterpræsten fra den jyske hede, St. St. Blicher – så det lå (næsten) i kortene, at jeg skulle studere dansk. Efter at have studeret Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet i to år, skiftede jeg I. P. Jacobsen og Knut Hamsun ud med Joshua Meyrowitz og Stuart Hall på Medievidenskab. Et års supplering var dog ikke nok til at få afviklet min fascination for medier og deres betydning for brugernes forståelse af sig selv og omverden, og jeg fortsatte derfor på kandidatuddannelsen. Her opstod en særlig interesse for det krævende, men tilfredsstillende forløb, hvor forskellige indsigter skal gå op i en højere enhed, der løser kommunikationsopgaven på bedste vis.

Jeg er stor tilhænger af kollegielivet i Århus, der byder på en del sociale arrangementer og dermed også venskaber på tværs af alders- og faggrupper. Jeg elsker de forskellige indspark, det giver at møde nye mennesker og lære om deres baggrund. Jeg er glad for at løbe og gå ture i og omkring Risskov samt cykle længere strækninger uden for Århus. Af og til kommer min kreativitet også til udtryk i malerier eller tegninger, selvom der ikke er meget vægplads at gøre godt med på et kollegieværelse. 

Trine Danielsen

Er i besiddelse af et ualmindelig stort dobbelttjekker-gen, der til visse tider kan udmunde i fem etagers ufrivillig trappe opstigning, ’bare’ for  lige at tjekke om den dør nu også var låst. Derfra udspringer muligvis min passion for at læse manualer til stort set alt elektronisk udstyr! Når dette er skrevet så er jeg ualmindelig glad for koncerter på små listige steder, hængekøjer og dinner dates med veninderne – sådan god gedigen hygge.

Jeg har min oprindelse i det randrusianske sproglandskab, men har siden starten på studierne slået mine folder i Århus. Jeg er en flittig rejseentusiast, der stortrives under sydens himmelstrøg og varme med mexicansk surf, chili og los sombreros som sidste destination.

Fagligt har jeg en BA i Medievidenskab med supplering i Visuel Kultur. Jeg er atter vendt tilbage til medievidenskaben på min kandidat, hvor jeg yderligere ønsker at fordybe mig i mediernes forunderlige verden og modtagernes perception af den.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: