Nyt håb for aviserne?

Aviserne i Danmark lever under hårde vilkår. Forbrugeradfærden har ændret karakter og de nye muligheder for at få konstant adgang til informationer, nyheder med mere på bl.a. mobilen gør aviserne mere og mere overflødige. Internettet er opdateret løbende, så den flittige bruger har allerede oplysningerne før aviserne bliver trykt. Det er specielt den yngre målgruppe, som er udeblivende, når det gælder køb af aviser.

Carat Deep Blue har i forbindelse med en ny og meget omfattende forbrugeranalyse gennemført en række undersøgelser omkring danskernes mediebrug og medieholdninger, og det ser sort ud for den yngre målgruppes avisforbrug. Undersøgelsen viser blandt andet at under 11 % af danskerne i alderen 15-34 år læser aviser dagligt, hvorimod det er 48 % af den ældre målgruppe i alderen 45-64 år. Det er en markant forskel, som kan tyde på, at avisernes betydning bliver mindre i fremtiden, hvis målgruppens adfærd ikke ændres.

Men er alt håb så ude? Nej ikke helt. En avis i Portugal har bevist, at det kan lade sig gøre at appellere til de unge og ændre deres forbrugsadfærd. Den portugisiske avis ”i”, lanceret i 2009, har på sin helt egen måde formået at fange den yngre målgruppe. Og ikke nok med det, så har de også formået at fange en gruppe, som aldrig har hold avis før.

Avisen har først og fremmest brudt rammerne for grafik og givet avisen et nyt look, med hjælp fra freelance kunstnere og fotografer i Portugal. Det nye og ungdommelige look har gjort, at avisen har vundet prisen for “Best of Newspaper Design Creative Competition” af Society for News Design. Dommernes kommentarer var rosende:

It’s compact. It’s fresh. It’s consistent, yet full of surprises”

http://www.snd.org/2011/02/snd32i

Ydermere bliver der ikke gået på kompromis med indholdet. De formår at blande den traditionelle nyhedsavis med nye mere engagerende historier, som der bliver gået mere i dybden med, men al information bliver redigeret og prioriteret, så indholdet får en højere kvalitet og bliver relevant. De har dermed gjort det, som mange aviser højst sandsynligt går og håber på – nemlig at få flere yngre læsere. De har formået at tillægge sig merværdi, som dækker et større behov end blot behovet for informationer/nyheder.

Vi kan se i Danmarks medielandskab, at tingene også så småt begynder at røre på sig for at tilpasse sig det konstant ændrende samfund. Berlingske har fået nyt look, flere og flere af aviserne bliver synlige både på Twitter og Facebook og udvikler mobil applikationer, hvilket alt sammen kan tyde på, at aviserne forsøger at tilpasse sig forbrugernes behov.

Men teknologiske  fornyelser alene er ikke nok, hvis indholdet ikke er relevant til den ønskede målgruppe. Det er oplagt at drage inspiration fra den portugisiske avis, men en så kraftig positionering kræver, at man kender forbrugerne og trendene i det danske samfund og ikke kaster sig ud i noget uden en bagvedliggende forståelse.

Vores trendundersøgelse for 2011 (Pulse 11) viser blandt andet de samme tendenser, som har været succeskriterierne for den portugisiske avis; hvis vi skal appellere til den yngre målgruppe, skal det være på deres vilkår og der kræves derfor en stor fleksibilitet og forandringsparathed. Informationerne skal filtreres, primært online, da det er her informationsflowet er størst, men også relevant i de trykte medier. Derudover viser undersøgelsen, at produkter, der kan give lidt ekstra og få målgruppen til at føle en merværdi ved produktet, kan blive årsagen til at forbrugerne vælger ens produkt frem for et andet. Et tydeligt image, som er troværdigt, er også vigtigt og kan samlet set gøre indtryk og skabe loyale forbrugere.

Læs mere om den portugisiske avis her: http://www.business.dk/medier-reklamer/i-fanger-de-unge-laesere

Se deres hjemmeside på: http://www.ionline.pt/conteudos/home.html

*Pulse11 er vores årlige identificering af trends udarbejdet på baggrund af dybdegående forbruger- og medieanalyser.

2 thoughts on “Nyt håb for aviserne?

  1. ThorlakFink says:

    Update fra Berlin: Online adspend steg med mere end 25% i Tyskland sidste år og mediet overtog dermed avisernes plads som landets andenstørste reklame kanal.

    Læs mere her: Online overtakes press in Germany

  2. L Marques says:

    Here’s a link with some of the best works of i

    Front Page: Saramago Death

    Cheers

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: