YOUTUBE BRAND TAKEOVERS – Når kreative og tekniske kræfter mødes

Dansende bjørne, flyvende sommerfugle og lynhurtige Chrome-kugler er blot få eksempler på, hvordan fænomenet YouTube Takeover kan forvandle en traditionel videoreklame til et underholdende og opsigtsvækkende indslag, som brugerne selv aktivt opsøger.

Fænomenet dækker over innovative digitale kreationer, som for en periode overtager oprindelige Youtube-kanaler og åbner et helt nyt univers – mens brugeren stadig tror, han befinder sig på YouTube-kanalen. Det kan være reklamer forklædt som interaktive videoer eller spil, hvor brugerens involvering skaber handlingen, samtidig med at brandet indgår som en naturlig del af underholdningen. På den måde kan brands udnytte videomediets velkendte funktioner på en nytænkende og underholdende måde, der fastholder brugerens opmærksomhed samt øger chancen for at blive delt i brugerens netværk. Reklametiltagene spænder over alt fra internetmobning (National Crime Prevention Council), øl (Desperados), biler (VolksWagen Black Beetle), film (Dispicable Me), spil (Wario Land), mad (Tostitos) og til slik (Skittles Touch The Rainbow). Nedenfor bringes nogle af de mere opfindsomme og vellykkede løsninger, som bestemt er et klik og blik værd.

Samsung’s 3D Event

Samsung’s 3D Event hører til blandt de første tiltag, der introducerer et såkaldt YouTube Game Takeover. Her forvandles det traditionelle YouTube-site til et interaktivt spil, og brugeren skal via musen fange flyvende sommerfugle på tid for at vinde et 3D-tv. Spilresultater og opfordringer til at deltage i konkurrencen spredes hurtigt til vennerne, samtidig med at salgsproduktet får en helt central placering i spillet.

A hunter shoots a bear

Med reklamen for TippEx bliver brugerens fantasi for alvor gjort til en del af reklamen. Videoen går i al sin enkelhed ud på, at en jæger i stedet for at skyde en bjørn griber ud efter en TippEx-slettelak og lader det være op til brugeren at bestemme, hvad der videre skal ske. Her kan brugeren skrive oven på slettelakken og få jægeren til at interagere med bjørnen på forskellig vis. En ganske morsom måde at gøre brugeren opmærksom på en neutral reklame på siden.

Chrome Fastball

I forbindelse med lanceringen af Google Chrome udsendte Google et interaktivt YouTube Game, Chrome Fastball. Videoen starter med at vise en lille kugles tur gennem en forhindringsbane, og kort tid efter deles videoskærmen i to. For at få kuglen hurtigst muligt i mål skal brugeren løse indbyggede gåder og udfordringer ved hjælp af eksempelvis Google Maps og Google Translate – selvfølgelig med det formål at underholde brugeren samtidig med at denne bliver fortrolig med Chrome og får illustreret browserens hastighed.

The Expendables

Ved første øjekast virker videoen som et typisk Hollywood-interview med en af hovedrollerne i filmen The Expendables, Sylvester Stallone. Men YouTubes funktioner bliver udnyttet som en del af historien, efterhånden som lejesoldater i interviewets relaterede videoklip interagerer med filmstjernen. En opfindsom måde at promovere en film på, der med et glimt i øjet trækker på velkendte actionfilmklicheer.

Gevinsten ved det hele?

Der ligger et potentiale i at udnytte underholdning som middel til at få brugeren engageret i brands: Det giver fuld opmærksomhed til budskabet, og giver brugeren lyst til at dele de kreative påfund med sit netværk. Den gode oplevelse skaber desuden værdifuld reklametid for afsender, idet brugerne frivilligt opholder sig længere tid på sitet – muligvis uden at tænke på, at der er tale om en reklame.

Tagged ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: