Verden er gået Gaga

Lady Gaga har opbygget måske verdens største fanskare. Den 15. maj passerede hun 10 mio. Twitter followers og indtager på den platform en klar førsteplads. Hun har på nuværende tidspunkt imponerende 36,7 mio. fans på Facebook, og hendes videoer på Youtube bliver set mange millioner gange. Og sådan kunne vi blive ved. Gaga er overalt i øjeblikket, og nu har hun også indtaget FarmVille samt startet et samarbejde med bl.a. Best Buy, Starbucks, Google og Amazon.

Lady Gaga og hendes team forstår virkelig at udnytte hendes popularitet, og virksomhederne forsøger at få mest muligt ud af denne pop-sensation.

Et af disse er GagaVille og introduktionen til det meget populære FarmVille, som dermed udvider hendes brand på endnu en platform – online gaming.  I den forbindelse har hun desuden indgået et samarbejde med Best Buy og startet en reklamekampagne, der synes at være lavet for at bombardere verden med psykedeliske enhjørninger og popmusik. Hvis man køber et $25 Zynga gavekort fra Best Buy, får man nemlig muligheden for at downloade en online kopi af Gagas nye album. Derudover modtager man 145 Farm Cash, en eksklusiv Lady Gaga Unicorn til FarmVille og to såkaldte “Mystery Game Dart” (Og som en del af GagaVille er der selvfølgelig en Lady Gaga Decorating Contest).

Hendes stadigt voksende gruppe af fans, som hun har valgt at kalde “Little Monsters”, levede også op til deres navn i den seneste kampagne med Amazon. Amazon valgte at sælge hendes nye album “Born This Way” med ret stor rabat for at promovere deres cloud-baseret musiktjeneste som en konkurrent til iTunes. Her lykkedes det hendes fans at crashe Amazons servere pga. deres massive efterspørgsel.

I nedenstående film fejrer Lady Gaga hendes særlige og bredt medierede forhold til hendes fans, mens det også er en reklame for Google Chrome. Budskabet er selvfølgeligt: “The Web is what you make of it”.

Jeg tror, det at tale om brand overeksponering i denne sammenhæng er omsonst. Jeg kan egentlig ikke lide, når flere mærker anvender samme berømthed samtidigt (det sker ofte med modeller, Kate Moss i særdeleshed), men i dette tilfælde er Lady GaGa så usandsynlig stor, at hun formår at bidrage til alle samarbejdspartnere.

Læs også:
Starbucks i samarbejde med Lady Gaga
Gaga som global gæsteredaktør på MetroXpress

Tagged , , , , , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: