Ny model for mobil marketing belønner brugeren

Kiip, som både er en virksomhed og en helt ny model for mobil marketing, belønner mobilspillere med konkrete fysiske værdier for deres præstationer i mobilspil.

Reklamer på mobilen bliver i større grad en integreret del af virksomhedernes marketingsplan og en analyse fra Stratas viser, at virksomheder har mere end fordoblet deres positive holdning til mobil markedsføring i forhold til 1. kvartal 2010. Men her er en kun syv måneder gamle virksomhed der skaber røre på den amerikanske scene for mobilspil og mobilannoncering.

Annoncer indlejret i mobilspil er stadig noget, som brands forsøger at få styr på. Mens Kiip(udtales “keep”), med deres anderledes tilbud, hurtigt er blevet hyldet som noget af en revolution i kategorien, så bruger de nuværende brancheledere, iAd(Apple) og AdMob(Google), stadig primært banner og tekst annoncer.*

Traditionelle mobilreklamer forsømmer ofte at udnytte den meget personlige egenskab af mobiltelefoner. I stedet opretter annoncører bannerreklamer, ligesom man gør med online markedsføring, der både er distraherende og trænger sig på i spilsituationen. I forsøget på desperat at få fat i mobilebrugernes opmærksomhed, ender disse annoncer ofte med at gøre det stik modsatte, nemlig at gøre brugerne endnu mere uengagerede. Og der skal altså noget andet eller mere til for at fange brugerne.

Udgangspunktet for Kiip er simpelt – når en spiller fuldender et level eller opnår en highscore i et mobilspil, sender Kiip dem en gratis gave fra en af ​​sine brand-partnere. Spillere indtaster enten deres e-mail-adresse, for at få instruktioner om hvordan de hente deres gave senere, eller vælger at ignorere tilbuddet helt og fortsætter med at spille.

Kiip modtager betaling på et cost-per-action grundlag, og annoncører får mulighed for at engagere sig med spillere netop i sejrsøjeblikket.

Kiip har indgået et samarbejde med nogle store amerikanske mærker som Dr. Pepper, ”Sony Dash”, ”Vitamin Water” og ”1-800-Flowers” til at tilbyde spillere de konkrete belønninger. I øjeblikket tilbyder Kiip relativt små belønninger, herunder kosmetik og gratis mad – men ideen er, i sidste ende, at mobilspillere vil være i stand til at vinde biler og ferier – bare ved at spille de spil, som de allerede spiller.

Som grundlæggeren af Kiip pointerer, så er en promotion en promotion, når den bare bliver givet til en. Men når det er en selvopnået promotion, en promotion som man har fortjent, og når denne promotion forbindes med selve sejrsoplevelsen, så øges følelsen af entusiasme. Og det føles ikke længere som en promotion eller en reklame, men mere som en belønning, en gave, et tak.

Som Kiip fortsætter med at vokse er det store spørgsmål – vil spillere være villige til at tillade annoncer i deres favoritspil til gengæld for gratis ting? Eller ville de foretrække at fortsætte med at spille uforstyrret? (Ifølge seneste undersøgelse tager 50 % af spillerne dog imod de fysiske belønninger)

Og har det en høj nok ROI for partnervirksomhederne?

Her kan du se en introduktion til Kiip:

* Der er dog også andre muligheder for anden interaktiv ”in-app” indhold, men de er mere påtrængende.  Eksempel på iAd’s andre interaktive muligheder.

Tagged , , , , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: