To nye Insiders i Århus

Traditionen tro er der i august startet to nye praktikanter hos Carat Deep Blue Århus. Her følger en kort præsentation af de to nye ansigter.

Sarah Jensen: Tager springet ud i det blå

Jeg har altid været fascineret af de ting, det store dybe blå hav gemmer for os landkrabber, og jeg kan bruge timer på at snorkle i overfladen for at udforske dybet. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at jeg hos Carat Deep Blue vil få mulighed for at udforske, hvad der gemmer sig i dybet, hvor strategi og kommunikation smelter sammen i en harmonisk bølge.

Inden jeg første dag trådte ind på Åboulevarden 20 i Århus, har jeg slået min folder på Handelshøjskolen i Århus, hvor jeg har nydt fire år med faglig og akademisk udvikling og ikke mindst sjov og ballade så langt SU’en rækker. Derfor er jeg i dag en glad studerende, som kan skrive en bachelor i Marketing and Management Communication på CV’et, og jeg er godt i gang med at nå det endelige mål – en Master of Arts i Corporate Communication. Udover mine akademiske erobringer bruger jeg gerne en dag i selskab med sport af enhver art, og jeg siger aldrig nej til en god udfordring, der kan pleje mit konkurrence-gen.

Jeg ser frem til et efterår, hvor pulsen stille og roligt stiger i takt med, at vi i Carat Deep Blue nærmer os november, hvor jeg, i fællesskab med de tre andre praktikanter, skal vise mit værd og præsentere pulserende trends for 2012. Samtidig vil jeg huske at nyde de mange nye opgaver og udfordringer, jeg bliver stillet overfor. Jeg glæder mig derfor til at være en del af et praktikforløb, hvor jeg kan udforske og lære af de mange muligheder, der ligger og venter i det dybe blå.

Lau Vesterdal: Nu med grønne fingre!

En ny spire er sprunget frem af mulden i Århus afdelingen. Efter at have slået rødder ved henholdsvis Århus universitets Antropologiske institut og institut for Medievidenskab de sidste fire år, er spiren nu blevet omplantet for fór alvor at begynde at vokse. Det omfattende rodnetværk skal nu stå sin prøve og forhåbentlig suge til sig af alt den næring Deep Blue miljøet har at byde på. Med spiren fulgte et par noter omkring optimale vækstbetingelser:

  • Spire af denne art kendetegnes ved deres ekstreme sult og synes at finde næring i udfordringer af enhver art.
  • Det siges om planten, at den reagerer positivt på afspilning af House musik. Så skulle hård regn eller efterårskulde påvirke planten, bør du blot skrue godt op for varmen og sætte lidt musik på.
  • Sidst er det vigtigt at notere sig, at planten er social af natur. Du bør derfor konversere med den så ofte som muligt. Det er også hørt, at en enkelt fredagsøl i ny og næ optimerer væksten.

Nå, alt plante-snak til side. Mine faglige forudsætninger for denne praktikstilling er en bachelor i Antropologi med supplering i Medievidenskab samt min igangværende kandidatuddannelse i Medievidenskab. Mit seneste semester var fokuseret på digital kommunikationsstrategi i henholdsvis sociale og mobile medier, og jeg er i særlig grad blevet bidt af den mobile udvikling.

Jeg ser frem til at få afprøvet min faglige og teoretiske ballast i praksis, og få et indblik i de strategiske processer bag effektiv kommunikation. For lige afslutningsvis at vende tilbage til plantemetaforen, kan jeg på baggrund af den første uge allerede mærke, at jeg vokser med bambus-lignende hastighed, og jeg har kun én ting at sige: Keep it coming!!

Tagged , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: