Har du råd til at Pinne?

Pinterest stormer fortsat frem, men et af de helt store kritikpunkter, det virtuelle pinboard har fået på det seneste, omhandler hvorvidt privatpersoner og virksomheder overskrider ophavsretsligt beskyttet indhold.

Pinterest har på rekordtid formået at vokse hurtigere end noget andet socialt netværk. På under et år er mediet vokset sig så omfattende, at de nu har 10 millioner unikke besøgende pr. måned. Medlemmer af Pinterest bruger i gennemsnittet 98 minutter på sitet om måneden. Alt dette gør, at brands ikke har råd til at vende det blinde øje til fænomenet Pinterest.

Siden vores første blogindlæg om det virtuelle pinboard, er der kommet et øget fokus på, hvordan privatpersoner og virksomheder skal agere i forhold til copyrightloven. Specielt virksomheder skal være opmærksomme på ikke at bryde copyrightloven, når de pinner i kommercielle sammenhænge. Der er nogle undtagelser, hvor det er i orden at bruge andres værker, men aldrig i et kommercielt øjemed. Skaber det man pinner en slags værdi for virksomheden, er det vigtigt, man kontakter opretshaveren inden for at få samtykke til at pinne materialet, evt. mod at rettighedshaverens navn bliver nævnt i forbindelse med, at man pinner det.

Copyrightloven er et tohovedet monster, hvilket betyder, at der er to situationer, en virksomhed kan møde.

  1. At andre brugere pinner materiale, som et brand ejer. Dette kunne f.eks. være et brand logo.
  2. Brands pinner ”third-party” materiale uden at spørge om tilladelse.

Det kan blive en dyr fornøjelse at bryde copyrightloven. Os bekendt er der endnu ikke nogen herhjemme der er blevet slæbt i retten på grund af pinnede billeder, men i USA er man aldrig bleg for at tage en retssag op og kradse penge ind fra folk der bryder copyrightloven. Til sammenligning endte det canadiske firma, Webcopyplus, med at betale $4000 i erstatning for at have brugt et digitalt foto til $10.

Ovenstående bør virksomheder have i tankerne næste gang de pinner løs på Pinterest.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: