Sex, Kaos og Bekendelser

I vores årlige trendanalyse Pulse 12 spåede vi, at 2012 ville blive året, hvor danskerne blev trætte af at se på amatører og kendisser, som Amalie, Sydney Lee og alle de andre der ikke er kendt for andet end at være kendte. I stedet ville danskerne i højere grad se op til kompetente mennesker og efterspørge programmer, der viser inspirerende rollemodeller fra virkeligheden.

Nu er Amalie, Sydney og deres afløsere som bekendt ikke forsvundet fra skærmen endnu, men vi kan med glæde konstatere, at der begynder at komme mere af en anden type reality tv. Det er tv, hvor vi er meget tættere på den rigtige virkelighed, hvor der er mulighed for at lære noget, og hvor ambitiøse mennesker, der har opnået noget eller arbejder for at opnå noget, har hovedrollen.

De unge skulle være de første til at gøre oprør mod det indholdsløse tv og overfladiske kendisser, og det må man også have fornemmet på DR, hvor ungesatsningen DR MAMA fører an med fantastiske programmer som:

  • I virkeligheden: Ærligt, seriøst og rasende interessant dokumentarmagasin hvor vi følger helt almindelige unge med ualmindelige liv. Mød eks-soldaten der er flygtet til en (næsten) øde ø, Eva der er flyttet hjem for at passe sin syge mor, Kewan der hellere vil spille hip-hop end cello, misbrugeren, den hjemløse, den kristne, den lesbiske og mange andre.
  • Cultpige: En rå dokumentarisk miniserie der går bag om livet som Cultpige. Serien tiltrak – meget berettiget – mange overskrifter, da den gik over skærmen.
  • Projekt Kærlighed: Vedkommende datingprogram på public-service-måden. Her er ingen der skal stemmes ud, og der er ingen Sidney Lee, Gustav eller andre med kendisdrømme – men simpelthen en flok helt almindelige piger og deres søgen efter den eneste ene.

De voksne kanaler kan også være med. De sidste par uger har DR2 vist den fremragende serie Sex, Kaos og Bekendelser, som også er et frugtbart ægteskab mellem dokumentar  og reality. Her følger vi fem vidt forskellige kvinder og det er vel at mærke rigtige mennesker i deres rigtige hverdag – uden benspænd og konstruerede parlege. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de fortæller om alt fra bollelister til familiedrømme og skilsmisser og forelskelser og det er en fornøjelse at de har noget på hjerte.

Se en trailer her:

Den her type programmer spirer frem, alt imens branchen diskuterer om Big Brothers seertal er styrtdykket eller bare stagneret, og vi glæder os til at se endnu flere. Keep it coming!

Læs mere om tendensen EXPERT ICON og vores øvrige 9 bud på trends for 2012 her:

Tagged , , ,

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: