Category Archives: Forbrugerinformation

Året der gik på Google

Hvis man googler ”Google søgeindsigt”, kan man få en unik indsigt i, hvad danskerne har søgt på på den populære søgemaskine i 2012. Under kategorien Mennesker og Samfund ser top-10 listen i Danmark f.eks. således ud:

  1. gosupermodel
  2. esbjerg
  3. baby
  4. gravid
  5. 2012
  6. stjernetegn
  7. hot
  8. horoskop
  9. babysam
  10. statistik

Og hvad kan vi så udlede af det? Først og fremmest at danskerne er interesserede i børn (baby, gravid, babysam)– og hvordan man laver dem (hot). Der efterspørges viden om det kommende år (2012, horoskop) og udtrykkes en forkærlighed for Esbjerg (Esbjerg). Endeligt bør den store interesse for lyserøde modeller ses som et udtryk for et samfund i depression (gosupermodel)… eller, enten at børn har svært ved at huske hjemmesidens eksakte adresse, eller at forældrene leder efter eksterne reviews af hjemmesiden.

 Foruden at drage forhastede samfundskonklusionerne, kan listerne naturligvis bruges aktivt i arbejdet med seo, og til at give et indblik i, hvad forbrugeren egentligt efterspørger online.

Man kan søge på både på nationalt  og regionalt plan med diverse underkategorier her:

   http://www.google.com/insights/search/?hl=da#date=today%2012-m&cmpt=q

Advertisements
Tagged ,

Facebook har indtaget vores hjerne!

Facebook er her, der og alle vegne, og nu tyder resultaterne fra en undersøgelse på, at det sociale netværkssted også har en indflydelse på vores hjerne. Ifølge en undersøgelse lavet af University College London, så er der en sammenhæng mellem menneskers hjernestruktur og antallet af venner, vi har på Facebook. Helt konkret mener forskere at have fundet frem til, at de personer der har mange venner på Facebook har en anderledes hjernestruktur og, at særligt de dele af hjernen der kontrollerer menneskers sociale interaktion bliver påvirket af det sociale netværkssted.

Men har forskerne overhovedet fundet frem til noget nyt? Er det ikke logisk, at dem med flest venner på Facebook, også er dem der allerede er socialt anlagt? Betyder det, at dem der har få venner på Facebook er dårlige til at begå sig socialt, eller er de blot mere selektive i deres valg af netværk? Kan man ved at bruge en masse tid på Facebook udvikle sociale evner der gør, at man er bedre stillet i det virkelige liv? Undersøgelsen lægger op til en masse spørgsmål, og vi må tålmodigt vente og se, hvad der sker inden for området, og om Facebook nu har bevæget sig fra den virtuelle verden til den virkelige.

Læse hele artiklen her:

http://www.guardian.co.uk/science/2011/oct/19/facebook-friend-differences-brain-structure

CCS – The Movie

Som vi tidligere har blogget, er vi i Deep Blue utrolig glade for vores nyeste analyseværktøj CCS, og vi vil gerne dele vores viden og erfaringer med jer. I forbindelse med vores nyeste afholdte CCS Zoom Session i Århus, har vi produceret en kort præsentationsfilm med information omkring CCS samt respons fra vores kunder, som alle har haft succes i brugen CCS:

”CCS analysen har definitivt gjort, at vi kan komme tættere på at få et mere fokuseret og relevant budskab ud til den specifikke målgruppe.”

Jan Askholm, Marketing Manager, BMW Danmark

Vores kunder har bidraget til filmen med deres feedback på CCS, og det har vist sig at være et vigtigt værktøj i deres fremtidige kampagneplanlægning. Vi er i øjeblikket i gang med Telias CCS analyse og allerede på nuværende tidspunkt, viser det unikke værktøj sine kvaliteter:

”Det er jo et fantastisk værktøj … Og helt specifikt på mediedelen kan vi jo gå ind og se lige præcis, hvordan denne her lille, specifikke målgruppe – hvad er deres medievaner? Hvad er det for nogle medier, som vi lige præcis skal ramme den i? Så vi bliver meget mere skarpe på vores medieinvesteringer.”

Dorte Wimmer, Head of Market Communication, Telia.

CCS filmen indeholder flere kommentarer og feedback fra blandt andet Beiersdorf (Nivea) og Nokia.

Se filmen og bliv inspireret!

Er du interesseret i at få uddybende information eller høre nærmere omkring, hvad du kan få ud af CCS, så kan du kontakte Malou Deleuran på malou.deleuran@carat.com.

Tagged , , , , ,

Hvem er interesseret i fodbold OG går op i genbrug?

CCS indeholder ubeskrivelig meget data, og for at illustrere hvilken viden vi kan få fra CCS, har vi lavet en fiktiv case som eksempel (ud fra vores nyest indsamlet data).

Når vi arbejder med målgrupper, er den første udfordring at danne et billede af den mest værdifulde forbruger. Der opstilles nogle kriterier, og kommunikationen skal tilpasses målgruppen. De typiske målgruppekriterier vil starte med alder og køn, men med CCS som vores nye redskab kan vi vende tingene på hovedet og sætte kriterier uafhængigt af demografi. Et tænkt eksempel kan være at målgruppen, der skal undersøges, er fodboldentusiaster, som skal gå op i at genbruge deres affald. Ud fra dette kan vi med CCS lave en dybdegående analyse af målgruppen:

Vi har typisk at gøre med en mand og gennemsnitsalderen er på 43 år. Han er gift, men har ingen børn og han bor i Syddanmark. Han kan i sin fritid lide at være sammen med familie og venner, og for ham kommer familien før alt andet. Han har planer om at tabe sig indenfor de næste 12 måneder, og har desuden også planer om at få et barn i denne tidsperiode. Udover at spille fodbold løber og cykler han jævnligt. Han er passioneret omkring mange sportsgrene, men specielt fodbold, tennis og håndbold interesserer ham.  Indkøb i husstanden er ligeligt fordelt mellem ham og hans hustru, og han lægger meget mærke til reklamer fra supermarkeder og reklamer omhandlende elektronik, madvarer og spiritus/øl. Han går meget op i at følge med i de lokale nyheder, og han er stolt af sin nationalitet. Han kan godt lide gør-det-selv arbejde og laver også tit havearbejde. Han er vild med at rejse udenlands og leder efter reklamer omkring rejsetilbud. Men med CCS kan vi gå endnu mere i dybden.

 Af tv-programmer ser han ofte ”Tv-avisen”,” Onside” og ”Hvem vil være millionær”. Han hører en del radio i løbet af dagen og hyppigst om morgenen.  Han kan godt lide at lytte til de lokale radiostationer men over halvdelen af tiden er radioen anvendt som baggrundsstøj. Han bruger internettet gennemsnitligt i forhold til resten af befolkningen og bruger internettet primært for at lære nye ting, holde sig opdateret og sammenligne priser.

Han er på internettet via mobiltelefonen ca. 4 timer om ugen, og udover det bruger han mobiltelefonen 1-3 timer om ugen primært for at skrive sms og for at tage billeder eller filme. Han ser mobilen som et essentielt værktøj til at holde kontakt med familie og venner (99 % af vores målgruppe har en mobiltelefon og 34 % af dem er smartphones). Han går i biografen en gang hvert halve år eller oftere, og han kan bedst lide action, drama og komediefilm.

Han læser i højere grad ugemagasinerne “Familie Journalen” og “Se og Hør”, og når han læser magasiner starter han altid forrest i bladet. Af månedlige magasiner er ”Motor” et af de hyppigst læste. Han finder Ekstra Bladet, MetroXpress, BT og Politikken relevante, men trykte aviser betyder ikke så meget for ham, da han ofte går på nettet for at læse nyheder (42 % af målgruppen). Derudover læser han i høj grad de lokale aviser.

 Og hvad kan man så bruge dette til?

Vi kan med vores nye CCS-system finde de tidspunkter på dagen, hvor målgruppen bruger det medie, vi vil kommunikere igennem. Vi kan også danne os et billede af målgruppens mediebrug, helt ned på specifikke medier og kanaler. Vi kan dykke ned i målgruppens interesser og aktiviteter i løbet af dagen, og vi kan kortlægge dennes generelle holdninger og hvilke specifikke typer af reklamer, målgruppen lægger mærke til. Vi har også mulighed for at finde specifikke informationer omkring, hvordan målgruppen træffer valg, og i hvor høj grad deres valg er influeret af andre parametre såsom venner/familie. Og selvfølgelig kan er det muligt at finde ud af, hvor i landet målgruppen typisk bor, aldersfordeling i målgruppen og andre demografiske oplysninger.

Dette eksempel er blot en lille brøkdel af, hvad vi kan udlede af CCS. CCS er meget større og indeholder mange flere aspekter end vist her. Vi har allerede søsat det nye system for nogle af vores kunder, og det har været en stor succes, og de har fået en kæmpe fordel i forhold til dybdegående målgruppekendskab og optimering af  medieinvesteringerne.

Er du interesseret i at få mere at vide om CCS eller høre hvad CCS kan hjælpe din virksomhed med så kontakt vores Research Director Malou Deleuran på: malou.deleuran@carat.com 

Tagged , , ,

Datatyv eller marketingskomet?

Hvis du besøger Alice.com ser ideen simpelt nok ud – hvorfor køre til butikken for at købe dine essentielle daglige forbrugsgoder, når du kan få dem leveret direkte fra producenten til dit hjem hver måned med en betydelig rabat. Men her kommer den interessante del. Alice er ikke interesseret i den supermodel-tynde avance fra detailhandelen – de handler med dine kundedata.
 
Websteder som Alice.com tilbyder gennem direkte informationsoverlevering fra forbrugere til brands en umiddelbart lettilgængelig, konkret og direkte brugbar viden om forbrugerne og deres brug.

Herved kan brands få at vide hvordan, hvor og hvornår deres produkter anvendes – og dermed være i stand til langt mere præcis at optimere ikke blot design og emballage, men også markedsføring gennem f.eks. segmentering, specielle tilbud og rabatter.
Alice.com kan nemlig udover den personlige information om forbrugerne give dig øjeblikkelig feedback på marketingskampagner og sampling, optimere segmenteringen, fjerne gætværk i medieplanlægningen og generelt forbedre ROI.

Vi bevæger os dermed tætter på den fremtid, hvor markedsføringsmetaforen ikke længere er en højttaler eller endda en laserstråle – men snarere et uendeligt feedback-loop mellem brands og forbrugere. Hvad dataudveksling angår, har vi dog set en række fejltrin i de seneste år, hvor Facebook Beacon er et af de mest debatterede. På den anden side så viser modellen for Googles Adwords dramatisk, at den rette indsigt i hvad folk rent faktisk søger efter gøre reklame i stand til at lave det kritiske skift fra irritation til information.

Hvordan det vil gå for Alice.com må tiden vise, men kommenter gerne på denne post med yderligere information, insights og bemærkninger omkring Alice.com og deres forretningsmodel. 

Det kan være:
Innovative tiltag på Alice.com: (Anbefalinger og videoreviews fra brugere direkte på produktsiden)
Andre der har lignende forretningsmodel.
Etc.

Tagged , , , , , , , ,

Kreativ og innovativ kampagne, ja! Klogt….?

I takt med, at det har vist sig at højere straffe og bøder ikke har nogen bemærkelsesværdig effekt på de særligt skødesløse af bilisterne, er strømmen af mere eller mindre kreative trafikkampagner steget i både avancement og antal.  Vancouvers trafikråd, BCAA Traffic Safety Foundation er dog nu gået i en så radikal retning med deres nyeste kampagne, at det er tvivlsomt, hvorvidt det nærmere har en provokerende end præventiv virkning.

Vancouvers trafikråd har valgt at anvende augmented reality ude i trafikken??!!

Ved en folkeskole på 22nd Street in West Vancouver hopper en lille legende pige pludseligt ud på kørebanen foran bilisterne, for igen at forsvinde ind på fortorvet. Overholder Bilisten ikke 30 km zonen foran skolen, når pigen ikke ind på fortorvet før det bliver fatalt. Heldigvis er der ikke tale en en “ægte” sød lille pige, der pludseligt spiller bold ude på kørebanen, men augmented reality; et 3D billede af situationen.

Kampagnen er super innovativ, kreativ og FARLIG!

Det lader ikke umiddelbart til at BCAA Trafic Safety Foundation har gjort nogen overvejelser omkring, hvilken kæmpe skræk det kan jage i bilisterne, at der pludseligt dukker et spøgelsesagtigt lille barn op på kørebanen. De farlige konsekvenser synes nu ellers temmeligt evidente!

De angste opbremsende bilister risikerer at miste herredømmet samtidig med, at der opstår en overhængende risiko for, at de bagvedkørende banker lige op bag i dem. – Altså en kampagne med gode intentioner, dog forblændet af sin egen fede ide! Kilde

Som inspiration er her et lidt bedre eksempel på, hvordan kommunikation angående trafiksikkerheden kan løses på en lidt mere ufarlig, men top humoristisk måde. -Og det er endda selveste Karl selv, der har stillet op til denne franske trafikkampagne. Kilde

 

Tagged , , , , ,

Chiquitas brug af crowdsourcing

Enten har afsenderen af ovenstående designforslag, til Chiquitas mærkat, moret sig bekosteligt … ellers ikke – og så er det bare mig, der får knap så rare associationer af ordet banana hammock, som vel egentlig er det, der er afbilledet. Men ikke des mindre er ovenstående et af de 50 udvalgte forbrugergenerede designs, som kappes om at blive sat på Chiquita bananer verdenen over. At Chiquita overlader idé samt designprocessen til masserne (efter ikke at have rørt ved deres ikoniske blå/gule mærkat i omkring 50 år vel og mærke), er imponerende og super fedt. Se finalisterne her.

Tagged , , ,

Danskernes maver er de grønneste…

… Undersøgelser viser i hvert tilfælde, at danskerne er det folkefærd, der hiver flest økologiske produkter ned fra hylderne ifølge Ritzau. Umiddelbart en noget overraskende oplysning at falde over. Sammenholder man det med det faktum, at salget af økologiske varer, ifølge Økologisk Landsforening, er steget støt i Danmark siden 1993 , så er det måske næppe så overraskende. Så klap jer selv på skulderen og fortsæt med at hive ø-mærkede pestoer og gulerødder ned i kurven.

Tagged , , ,

Forbrugertrend: self-tracking

Er du en del af  The Nike+ Community? Eller kan du med ærlighed i stemmen afkræfte, at du nogensinde har googlet dig selv? Hvis du kan svare ja til det første og/eller nej til det andet, så er du allerede en del af forbrugertendensen self-tracking, som begrebet bliver kaldt. Og du er én af mange, der bruger den teknologiske verdens muligheder for at følge de store mængder af data, som man konstant genererer og evt. også  dele informationer om sig selv med andre.

I USA har gruppen ‘The Quantified Self’ sat self-tracking endnu mere i system. Der er tale om en gruppe, der blev initieret af Gary Wolf og Kevin Kelly i San Francisco, men nu har spredt sig til flere dele af USA, og som i al sin enkelhed går ud på, at en flok mennesker tracker alverdens data om sig selv, analyserer dem, og mødes i gruppen for at dele ‘opdagelserne’ med hinanden. De forsøger med andre ord at kvantificere deres egen adfærd og lære af det. Det kan lyde meget selvoptaget, men grundlæggende er der tale om en forkærlighed for data og en nysgerrighed i forhold til, hvad det kan bruges til. Og så er gruppen bl.a. kommet frem til flere eksempler på, at der faktisk også er værdi at hente i opdagelserne. Som fx den mand, der bemærkede, at han meget ofte var i dårligt humør om aftenen, men ikke kunne sætte en finger på hvorfor. Det var indtil han begyndte at tracke sin egen adfærd og fandt frem til, at det var hans transport hjem fra arbejde hver dag, der var skyld i det dårlige humør. Det gav ham en mulighed for at gøre noget ved det. Eller en anden mand, der ved at sammenholde sin produktivitetsdata på arbejdet fandt frem til, at kaffe faktisk ikke øgede hans produktivitet, som han troede, men mindskede den.

Indtil videre bliver self-tracking oftest brugt i forbindelse med motion og helbredsdata, men mulighederne er uanede – specielt med udbredelsen af smart phones og dertilhørende apps. Det mest kendte self-tracking device er Nike+, som også giver mulighed for at dele information med andre, men et andet sjovt eksempel er iPhone Sleep Tracker, der kan tracke din søvncyklus eller hvad med Fatwatch applicationen, der tracker din vægt? Som sagt, mulighederne er store for at følge alle dele af din adfærd, og når du så bliver hard core self-tracker, så er det, at du begynder at sammenholde data. Husk dog, at sammenhænge mellem datasæt kan være tilfældige og derfor er det altså ikke nødvendigvis sandheden, du finder. Men sjovt er det.

Læs mere om The Quantified Self på: http://www.meetup.com/quantifiedself/ og find self-tracking apps på: http://www.apptism.com/apps

Comeback til kassetænkning

Individualitet, customization, me-ism – et par eksempler på begreber fra dette årtusinde, som i vores branche er blevet brugt til at besynge forbrugere af i dag og underbygge vanskeligheden af at nå ind til dem og deres pengepung. I mine ti år i forbruger- og medieadfærdens tjeneste har jeg selv sunget med i koret, talt om målgruppernes endeligt og agiteret for at droppe kassetænkningen. Men man har vel lov at blive klogere!

På det seneste er jeg kommet til den erkendelse, at danskerne ikke er så individuelle, som vi i branchen gerne vil gøre dem til for at løfte vores status som de eneste sande orakler i forståelsen af forbrugerne og dermed vores indtjening via udvikling af individualiserede og nicheorienterede kampagner. Det nærmeste man kan komme individualitet blandt danske forbrugere er den, der findes i flok, og dermed er kassetænkningen klar til at gøre comeback.

Jeg havde for nylig til opgave at levendegøre fire forskellige målgrupper, der alle var defineret inden for det samme aldersinterval, men ellers adskilt af en enkel adfærds-, holdnings- eller interessevariabel relateret til fødevarer og indkøb. Målgrupperne var ikke gensidigt udelukkende, som det hedder i fagsproget, hvilket vil sige, at der var overlap mellem dem, men alligevel var det paradoksalt, hvor afgørende én differentierende variabel var for at kunne putte de fire grupper i hver sin meget forudsigelige kasse.

Reelt er der ikke meget nyt i, at man hos en erklæret økolog med en vis sandsynlighed finder Politiken på bordet og en længerevarende uddannelse på CV’et, for det er denne helt gængse snusfornuft, der har gjort det muligt at skabe ’forbrugerorakler’ ud af reklamefolk i programmet ’Kender du typen’. Det er også i det program, man kan hente et modargument til kassetænkningens comeback, for der er altid lagt fælder ind, som oraklerne kun med stor indsigt og kløgt kan gætte, fordi adfærden falder uden for den forudsigelige kasse.

For vi falder alle uden for vores egen kasse fra tid til anden i form af en sær interesse eller ’craving’ , da det jo er i tidens ånd at udvise individualitet. I det store billede svarer denne lille afvigelse dog sjældent til mere, end om man vælger petroleums- eller auberginefarvede puder som en markør på individet og kontrast til den råhvide Ilva-sofa, der står så nydeligt i den hvide stue, der måske er piftet op med en enkel tapetseret væg.

Det handler altså ikke om, hvorvidt man kan putte danskerne i kasser eller ej, for det kan man. Det handler i stedet om, hvad man laver kasserne af. Det vil sige at finde den ene eller de få markører, der fortæller, hvilken flok, vi som forbrugere forsøger at udleve vores individualitet i. Og skal jeg afslutningsvist give min egen branche et skulderklap efter at have revset vores forsøg på at komplicere tingene for egen vindings skyld, så er det trods alt måske evnen til at finde denne ene markør og tale til den, der udgør vores virkelige eksistensberettigelse.

Advertisements