Category Archives: Malene Birkebæk

Malene is back

Her i Deep Blue har vi meget mere end foråret at glæde os over – for Malene Birkebæk har skiftet barnevogn ud med tastatur og er vendt tilbage til direktørstolen efter barsel. Men helt væk har hun nu aldrig været – for fingrene har kriblet og hendes nysgerrighed og engagement har betydet, at Malene aldrig har været længere væk end en e-mail eller et telefonopkald. Derfor har hun under hele sin barsel været med fra sidelinjen, hvor hun ivrigt har fulgt med i alt, der er sket i Deep Blue. Med masser af power og opdateret viden er opstarten således en smal sag, og vi er glade for at have Malene tilbage i vores hverdag her på Pilestræde!

Tagged ,

Forbrugertrend: self-tracking

Er du en del af  The Nike+ Community? Eller kan du med ærlighed i stemmen afkræfte, at du nogensinde har googlet dig selv? Hvis du kan svare ja til det første og/eller nej til det andet, så er du allerede en del af forbrugertendensen self-tracking, som begrebet bliver kaldt. Og du er én af mange, der bruger den teknologiske verdens muligheder for at følge de store mængder af data, som man konstant genererer og evt. også  dele informationer om sig selv med andre.

I USA har gruppen ‘The Quantified Self’ sat self-tracking endnu mere i system. Der er tale om en gruppe, der blev initieret af Gary Wolf og Kevin Kelly i San Francisco, men nu har spredt sig til flere dele af USA, og som i al sin enkelhed går ud på, at en flok mennesker tracker alverdens data om sig selv, analyserer dem, og mødes i gruppen for at dele ‘opdagelserne’ med hinanden. De forsøger med andre ord at kvantificere deres egen adfærd og lære af det. Det kan lyde meget selvoptaget, men grundlæggende er der tale om en forkærlighed for data og en nysgerrighed i forhold til, hvad det kan bruges til. Og så er gruppen bl.a. kommet frem til flere eksempler på, at der faktisk også er værdi at hente i opdagelserne. Som fx den mand, der bemærkede, at han meget ofte var i dårligt humør om aftenen, men ikke kunne sætte en finger på hvorfor. Det var indtil han begyndte at tracke sin egen adfærd og fandt frem til, at det var hans transport hjem fra arbejde hver dag, der var skyld i det dårlige humør. Det gav ham en mulighed for at gøre noget ved det. Eller en anden mand, der ved at sammenholde sin produktivitetsdata på arbejdet fandt frem til, at kaffe faktisk ikke øgede hans produktivitet, som han troede, men mindskede den.

Indtil videre bliver self-tracking oftest brugt i forbindelse med motion og helbredsdata, men mulighederne er uanede – specielt med udbredelsen af smart phones og dertilhørende apps. Det mest kendte self-tracking device er Nike+, som også giver mulighed for at dele information med andre, men et andet sjovt eksempel er iPhone Sleep Tracker, der kan tracke din søvncyklus eller hvad med Fatwatch applicationen, der tracker din vægt? Som sagt, mulighederne er store for at følge alle dele af din adfærd, og når du så bliver hard core self-tracker, så er det, at du begynder at sammenholde data. Husk dog, at sammenhænge mellem datasæt kan være tilfældige og derfor er det altså ikke nødvendigvis sandheden, du finder. Men sjovt er det.

Læs mere om The Quantified Self på: http://www.meetup.com/quantifiedself/ og find self-tracking apps på: http://www.apptism.com/apps

Skrid, det er en lukket fest!

Hvis du dagligt færdes i marketingbranchen, er du muligvis også ved at have fået nok af artikler om Facebook, så hvorfor bruge sparsomme spaltemillimeter på endnu en? Tallet 2.200.000 er svaret. Det er nemlig antallet af danskere med en profil på det sociale fænomen, som dermed ikke bare er et mødested for de mange, men også en højst attraktiv platform for kommercielle aktiviteter. Attraktiviteten af Facebook som potentielt massemedie bliver sat endnu mere i relief, når det sammenlignes med det ultimative old school massemedie TV, hvor det mest sete program i år på en kommerciel Tv-kanal har haft 1.706.000 seere (EM-håndbold, Danmark-Norge). Intet under, at virksomheder kæmper for komme med til festen.  Men hvor lysten til at lykkes er enorm, er antallet af eksempler på de facto succes meget begrænset, for invitationerne bliver ikke delt ud med løs hånd af Facebook-brugerne.

I et dugfriskt studie om adfærd på sociale medier, som Deep Blue har lavet på tværs af syv lande, bekræfter 21% af danskerne, at de på et tidspunkt er blevet fan af eller har tilføjet et brand som ’ven’ på et socialt medie. Og det er især de helt unge, der trækker det tal op. Grunden til, at tallet ikke er højere er selvfølgelig, at Facebook slet ikke er et medie, der er skabt for virksomhedernes skyld, men et socialt mødested, der bruges af forbrugerne til at beskue eller deltage i forskellige mellemmenneskelige konstellationer og (vigtigst af alt) til at fortælle historien om ’mig’. Derfor får virksomheder og brands også kun adgang, hvis de kan spille en rolle i forbindelse med den historiefortælling.  Det stiller krav til virksomhederne. Og derfor må jeg skuffe de – især direktører – jeg er stødt på, som har hørt om Facebook (de har sjovt nok aldrig selv prøvet det) og specielt har hæftet sig ved, at det er gratis. For det er muligvis gratis at redde sig en billet til festen, men du bliver aldrig rigtig en del af det sjove, hvis du ikke selv byder ind med noget, og det koster. Det koster at udvikle og vedligeholde interessant og relevant indhold, som brugerne gider involvere sig i, men især koster det – og kræver mange års indsats – at levere varen i form af et godt brandimage og kvalitetsprodukter, som er det, flest danskere angiver som en mulig grund til at ’blive ven’ med et brand. Dvs. man skal altså selv kunne stå inde for et brand og dets produkter, for at man vil overveje at skilte med sine præferencer.

Findes der en lettere vej ind i denne hjertekule af danskernes relationer? Ja, delvist, men den er kortsigtet, for som ved enhver anden fest, kan du godt blive inviteret indenfor, hvis du bringer gratis ting til torvs for de andre gæster. Derfor kan danskerne overtales til at tilføje et brand som ven, hvis de får noget ud af det i form af gratis ydelser og specielle tilbud. Vi ved dog alle, at ’rigtige venner kan ej købes for penge’ så overvej, hvad det er for et venskab, sådanne tiltag giver? Med andre ord, i en tid, hvor unfriending er den nyeste Facebook trend, må du gøre dig fortjent til at deltage i festen ved at være en ven, der lægger commitment i relationen.

(Artiklen er også bragt i Berlingske Tidende)

En brandingkampagne for branding

For mig blev finanskrisens favntag med vores branche cementeret den dag, KVIK med et (omend konceptmæssigt snedigt) snuptag ændrede et kort, men afgørende ord i deres payoff, nemlig fra ’Alle har ret til et fedt køkken’ til ’Alle har råd til et fedt køkken’. Tegnene var kommet snigende inden, men dette endegyldige skift fra præferenceskabelse på baggrund af vores menneskeretslige krav på luksus og æstetik i en overforbrugstid til fokus på, at du kan få det hele for 25.000 dask, fik mig til at indse, at min kærlighed til branding over taktik, var på vej til at blive ulykkelig og ensom.

For KVIK var langt fra de eneste, der ændrede strategi i lyset af danskernes mere sparsommelige vaner. Og tager man den forretningsmæssige sans frem, så kan den nye prioritering ikke bebrejdes nogen. Specielt ikke, når det tages i betragtning, at presset på salgsafdelingerne ofte forblev det samme, trods krisen.

Men hvor står brandingbegrebet så nu, hvor medierne og aktiemarkederne den ene dag sætter sejl til, at krisen er overvundet for den næste dag at snakke om Finanskrise 2? Vi kommer sandsynligvis til at se brandingkampagnerne komme langsomt tilbage, men det ændrer ikke noget ved, at branding nok godt selv kunne bruge en brandingkampagne for at komme helt op i gear igen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at branding i mange sammenhænge er virksomhedernes sorte får eller den legeplads, som den privilegerede marketingchef får lov at muntre sig på, når alt andet (læs salget) ellers kører, som det skal. Dette skyldes brandingens mere langsigtede fokus, som gør det svært at måle og aflæse effekten her og nu på bundlinjen, der i stadig stigende grad er mantraet i markedet.

Skal man så efterleve det mantra og lade det sætte agendaen for marketingafdelingerne i 10’erne? Eller man skal være fremsynet som manden bag det mere end 150 år gamle brand Louis Vuitton: ”If you are planning for one year grow sales, if you are planning for three years grow channel. If you are planning for a business that is build-to-last, grow a brand”.

Selv tror jeg, at svaret skal findes i mellemvejen, der kombinerer sund købmandskab med brandingens evne til at skabe følelsesmæssige relationer til forbrugerne og tilsidesætte et ensidigt fokus på pris. Et nyligt møde med iværksætteren og navnefaderen bag Lakrids by Johan Bülow, beviste den påstand. Med opstart af forretningen fra mors komfur på Bornholm for knap 3 år siden kastede han sig hovedkulds ud i iværksætteriet på et af de værste tidspunkter for luksusvarer i Danmark. Alligevel har han formået at banke en sund og ekspanderende forretning op ved at kende sit produkts og brands værd, præsentere det smukt og IKKE gå på kompromis med prisen.

Med ’håb i pennen’ satser jeg på, at denne lille salgstale for branding og historier som Johan Bülows kan være med til at bygge tilliden til branding op igen, for vores seneste studier viser, at forbrugernes tilknytning til brands med substans og et budskab er uforandret.

(Artiklen er også bragt i Berlingske Tidende)

Comeback til kassetænkning

Individualitet, customization, me-ism – et par eksempler på begreber fra dette årtusinde, som i vores branche er blevet brugt til at besynge forbrugere af i dag og underbygge vanskeligheden af at nå ind til dem og deres pengepung. I mine ti år i forbruger- og medieadfærdens tjeneste har jeg selv sunget med i koret, talt om målgruppernes endeligt og agiteret for at droppe kassetænkningen. Men man har vel lov at blive klogere!

På det seneste er jeg kommet til den erkendelse, at danskerne ikke er så individuelle, som vi i branchen gerne vil gøre dem til for at løfte vores status som de eneste sande orakler i forståelsen af forbrugerne og dermed vores indtjening via udvikling af individualiserede og nicheorienterede kampagner. Det nærmeste man kan komme individualitet blandt danske forbrugere er den, der findes i flok, og dermed er kassetænkningen klar til at gøre comeback.

Jeg havde for nylig til opgave at levendegøre fire forskellige målgrupper, der alle var defineret inden for det samme aldersinterval, men ellers adskilt af en enkel adfærds-, holdnings- eller interessevariabel relateret til fødevarer og indkøb. Målgrupperne var ikke gensidigt udelukkende, som det hedder i fagsproget, hvilket vil sige, at der var overlap mellem dem, men alligevel var det paradoksalt, hvor afgørende én differentierende variabel var for at kunne putte de fire grupper i hver sin meget forudsigelige kasse.

Reelt er der ikke meget nyt i, at man hos en erklæret økolog med en vis sandsynlighed finder Politiken på bordet og en længerevarende uddannelse på CV’et, for det er denne helt gængse snusfornuft, der har gjort det muligt at skabe ’forbrugerorakler’ ud af reklamefolk i programmet ’Kender du typen’. Det er også i det program, man kan hente et modargument til kassetænkningens comeback, for der er altid lagt fælder ind, som oraklerne kun med stor indsigt og kløgt kan gætte, fordi adfærden falder uden for den forudsigelige kasse.

For vi falder alle uden for vores egen kasse fra tid til anden i form af en sær interesse eller ’craving’ , da det jo er i tidens ånd at udvise individualitet. I det store billede svarer denne lille afvigelse dog sjældent til mere, end om man vælger petroleums- eller auberginefarvede puder som en markør på individet og kontrast til den råhvide Ilva-sofa, der står så nydeligt i den hvide stue, der måske er piftet op med en enkel tapetseret væg.

Det handler altså ikke om, hvorvidt man kan putte danskerne i kasser eller ej, for det kan man. Det handler i stedet om, hvad man laver kasserne af. Det vil sige at finde den ene eller de få markører, der fortæller, hvilken flok, vi som forbrugere forsøger at udleve vores individualitet i. Og skal jeg afslutningsvist give min egen branche et skulderklap efter at have revset vores forsøg på at komplicere tingene for egen vindings skyld, så er det trods alt måske evnen til at finde denne ene markør og tale til den, der udgør vores virkelige eksistensberettigelse.

En forudsigelse om virkeligheden

”Det er et videnskabsteoretisk standpunkt, at man ret beset kun kan føle sig sikker på eksistensen af det, man selv har erfaret. I så fald må det være meget få mennesker, der føler sig helt sikre på, at Godthåbsvej eksisterer                         kl. 5 om morgenen”. Sådan lyder en sætning fra Peter Høegs Frk. Smillas fornemmelse for sne fra 1992, som blev hentet frem af min hjernebark forleden. Grunden til hjerneaktiviteten var en artikel i dette dagblad om Augmented Reality, som fik mig til at undre mig over, hvilken præmis, vi definerer vores virkelighed ud fra.

Skulle man skrive en tilsvarende sætning i dag, så skulle den nærmere lyde:

”Det er et generelt accepteret faktum, at man ret beset kun kan føle sig sikker på eksistensen af det, der er dokumenteret i Google Maps.” For vores opfattelse af virkeligheden er blevet teknoficeret, eller mere korrekt er teknologien blevet vores virkelighed.

Brudepar opdaterer deres civilstatus på Facebook, mens de stadig står ved alteret, unge udtaler kategorisk, at de ville dø, hvis de ikke havde internettet og second life blev et flop, fordi ingen havde brug for et andet liv, når det virkelige var mere spændende.

Vi skelner ikke længere mellem den digitale og den virkelige verden, for de to verdener er smeltet sammen, hjulpet på vej af mobile apparater, der gør det muligt at se verden gennem det digitale filter både hjemme og på farten. Af samme årsag er de fleste af os delvist afhængige af disse apparater, for uden dem mangler vi jo halvdelen af vores virkelighed.

Med Augmented Reality tager definitionen af virkeligheden endnu en drejning. Teknologien gør det muligt at lægge et lag over det fysisk virkelige for at udvide oplevelsen, forbedre servicen eller bare gøre tingene lettere. Om få år behøver vi ikke tage tøjet af for at se, hvordan noget nyt passer os, og allerede nu kan selv den mest dødssyge emballage forvandles til en drømmeverden i bedste Avatar-stil.

Så i virkeligheden er virkeligheden sådan, som vi vælger at se den med de redskaber, der er til rådighed for os. Det betyder, at med en teknologisk udvikling, der aldrig står stille, vil der komme mange flere virkeligheder i fremtiden. Men med alle trends ser vi også set en modtrend opstå. Fra firser-fitness til mindfullness, fra bling-bling til autencitet og fra always-on til unplugged. I alle tilfælde en modstrøm til strømningen, som ikke nødvendigvis er kronologisk ordnet, men lever harmonisk side om side.

Derfor forudsiger jeg, at vi alle vil suge de fordele til os, den udvidede virkelighed har at tilbyde, men at der samtidig vil være tidspunkter, hvor vi bevidst vælger at opdele vores verdener igen. Hvor vi virkelig vælger at prøve sweateren på; hvor vi ikke ønsker, at alt bliver levende omkring os, bare vi løfter mobiltelefonen mod det, og hvor produkter vil blive markedsført med en tag-line a la ’It’s really real’.

Det var en forudsigelse om den virkelighed, der ligger på den anden side af den nuværende. Så må fremtiden vise, om det bliver til virkelighed.

På skolebænken med Deep Blue: uddannelse og kampagneinput i ét

tavleVi er i en tid, hvor mange virksomhedsledere står i det dilemma, at de gerne vil imødekomme medarbejdernes ønske om videreuddannelse og ny inspiration, men omvendt ikke har de store økonomiske midler at gøre med. Derfor har vi  skabt et kursuskoncept, der udover at træne medarbejderen i metoder og teknikker for kreativ idégenerering og udvikling af kommunikationsstrategi, også tager udgangspunkt i en af medarbejderens kommende kampagner, så man får et konkret output med fra kurset, som er anvendeligt for den kommende kampagneplan.

Kurset henvender sig primært til brand managers, marketingkoordinatorer og produktchefer med min. 2-3 års erfaring. Det tager en halv dag og afholdes for max. 1-2 medarbejdere ad gangen. For at gøre det praktisk anvendeligt skræddersyes kurset til den konkrete problemstilling, således at de anvendte metoder og teknikker tager udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og ønsker.

Product Manager Gitte Seierup, Beiersdorf, udtaler dette efter at have deltaget påvores Academy:

’Utroligt inspirerende seminar, hvor den kreative idégenerering bliver løftet til et meget konkret og overskueligt niveau. Meget konstruktiv tilgang til at slippe kreativiteten løs og derefter mødes med praktikken, og dermed være direkte brugbar i en dagligdag med kampagneplanlægning’

Ønsker du at høre mere om Deep Blue Academy, og hvordan din virksomhed kan gøre brug af det, så kontakt Creative Director, Pernille Fruensgaard, på pf@deepbluedenmark.dk eller 60377011. Læs evt. mere under referencer her på bloggen.

Tagged ,

Har du penge, så kan du få…

Som nævnt i den forrige post, så har vi i Deep Blue brugt en del tid på emnet fødevarekommunikation på det sidste. Vi har bl.a. fundet ud af, at kommunikation for mad og drikkevarer i det store hele kan puttes i én af i alt fire kategorier med stigende grad af sofistikering og forbrugerinvolvering. Kategorierne starter med ren produktpræsentationen, svarende til, at man siger ‘her er en ny vare; nu ved du, hvordan den ser ud, så hvis du falder over den i supermarkedet, kan du evt. prøve den’. FuldkornJeg behøver vist ikke skrive, at dette er den mindst involverende måde at sælge sin vare på. Næste kategori er, når man trods alt på en eller anden måde forsøger at demonstrere, hvad varen går ud på – enten ved at lade folk smage den (sampling) eller fortælle, hvordan den anvendes (fx via opskrifter).

Herfra begynder det at blive sjovt, for de sidste to kategorier handler enten om – via en skarp forbrugerindsigt eller ren og skær humor – at finde en underholdende vinkel på ens produkt (hvor lavinvolverende den end er) og/eller at skrue en superinvolverende kampagne sammen. Et eksempel på en både og kampagne er Walker’s Flavour Election, som jeg vil vende tilbage til senere her på bloggen, men lad mig slutte denne post med et ganske underholdende kampagnekoncept, der indeholder alle elementer af fordyrende led i produktion og afvikling: dyr model, dyr musik, 1 minut lang animation og den dyreste placering af alle – SuperBowl (2008). Men det stopper ikke dér, for konceptet udvikler sig efterfølgende med små mini-sodes med høj underholdningsværdi. Stay tuned on this blog – flere interessante fødevarekampagner er på vej. Indtil da nyd disse to:

Tagged , , , ,

Fokus på Mad, medier og mennesker

Vidste du, at udover køn, så er den situationelle og sociale kontekst megetpangekage2 mere afgørende end diverse demografiske variable for, hvad vi som forbrugere vælger at spise? Eller at den mest søgte opskrift på Google er ‘pandekager’? I den forgangne uge har Deep Blue holdt foredrag i Århus og København om den yderst interessante treenighed Mad, medier og mennesker. Vi satte spot på, hvorfor mad fylder så meget i vores liv (men så lidt af vores indkomst), vores adfærd i relation til indkøb og forbrug og hvilken rolle medierne spiller for os, når det drejer sig om mad. Sidst men ikke mindst gav vi inspiration til, hvordan man kan nytænke kommunikation i kategorien – både når mediet er digitalt, butikken eller et af de mere traditionelle.indkøbskurv 

Som input til foredraget har vi bl.a. foretaget en række etnografiske studier (observation og interview i folks hjem), ledsagede indkøb ligesom vi har fået kvantificeret en række fordomme om forbrugernes forhold til mad og hinanden i en spørgeskemaundersøgelse. Dette kom der mange interessante insights ud af; bl.a. en forståelse af den komplekse udvælgelsesproces, som mange forbrugere ubevidst foretager i supermarkedet.

Skulle du have lyst til at vide om foredraget og dets indhold, er du meget velkommen til at kontakte Maria Gonzalez (mg@deepbluedenmark.dk) eller Malene Birkebæk (mb@deepbluedenmark.dk)

Tagged , ,

Danske butikker keder pengene tilbage i pungen

Kedsomhedens kæde

Kedsomhedens kæde

Så er Aegis Medias nyhedsbrev for maj måned på gaden. Denne gang er Deep Blues bidrag en artikel om, hvor interessante butiksoplevelser kan være, når butikken ses som en brand builder og behovsskaber frem for en transaktionslokation, hvor det bare handler om at få langet nogle varer (fra det begrænsede udvalg) over disken hurtigst muligt. Indrømmet, det er en af vores kæpheste, men er det ikke trist, at man som dansker kan få en ret berigende oplevelse ud af at besøge almindelige supermarkeder i andre lande ene og alene, fordi de er så meget mere inspirerende, end vi er vant til. Vejen frem er de gode idéer via forbrugerindsigt og en shopper marketing tilgang til butikken og VILJEN til at ville det anderledes.  Læs artiklen – og de øvrige i nyhedsbrevet – her: http://www.aemedia.dk/zoomnews/maj2009/article.php?id=129

Tagged , , , , ,