Category Archives: medier

Er din hjemmeside tv-venlig?

Hvis du er på udkig efter et nyt tv, har du højst sandsynligt allerede hørt om internettilsluttede tv eller de såkaldte ”Smart TV”, hvilket er tv-verdenens pendant til smartphones. Efterhånden har alle de store tv-producenter lanceret deres bud på et Smart TV, der dog får hård kritik med på vejen på baggrund af en stor test udført i samarbejde mellem flatpanels.dk og PC World.

På trods af de endnu spæde skridt Smart TV tager, bør virksomheder måske allerede nu overveje, om deres hjemmeside skal designes til at blive blæst op i kæmpe format på et tv. Lignende overvejelser gjorde mange virksomheder sig, da smartphones kom på markedet, som i høj grad udnytter internettet til at skabe nye muligheder.

Overstående kan give anledning til mange spørgsmål hos såvel virksomheder som forbrugere. Er gevinsten ved at gøre hjemmesiden tv-venlig stor nok? Ønsker jeg at bruge mit fjernsyn til at tjekke emails på? Hvor besværligt er det at navigere rundt med fjernbetjeningen på Just-Eat om søndagen efter en pizza? Og HVOR smart er et Smart TV egentlig?

Indtil videre kan virksomheder og forbrugere roligt benåde sparegrisen, da den endelige konklusion lyder: Smart TV er ikke pengene værd.

Tagged , ,

Har du råd til at Pinne?

Pinterest stormer fortsat frem, men et af de helt store kritikpunkter, det virtuelle pinboard har fået på det seneste, omhandler hvorvidt privatpersoner og virksomheder overskrider ophavsretsligt beskyttet indhold.

Pinterest har på rekordtid formået at vokse hurtigere end noget andet socialt netværk. På under et år er mediet vokset sig så omfattende, at de nu har 10 millioner unikke besøgende pr. måned. Medlemmer af Pinterest bruger i gennemsnittet 98 minutter på sitet om måneden. Alt dette gør, at brands ikke har råd til at vende det blinde øje til fænomenet Pinterest.

Siden vores første blogindlæg om det virtuelle pinboard, er der kommet et øget fokus på, hvordan privatpersoner og virksomheder skal agere i forhold til copyrightloven. Specielt virksomheder skal være opmærksomme på ikke at bryde copyrightloven, når de pinner i kommercielle sammenhænge. Der er nogle undtagelser, hvor det er i orden at bruge andres værker, men aldrig i et kommercielt øjemed. Skaber det man pinner en slags værdi for virksomheden, er det vigtigt, man kontakter opretshaveren inden for at få samtykke til at pinne materialet, evt. mod at rettighedshaverens navn bliver nævnt i forbindelse med, at man pinner det.

Copyrightloven er et tohovedet monster, hvilket betyder, at der er to situationer, en virksomhed kan møde.

  1. At andre brugere pinner materiale, som et brand ejer. Dette kunne f.eks. være et brand logo.
  2. Brands pinner ”third-party” materiale uden at spørge om tilladelse.

Det kan blive en dyr fornøjelse at bryde copyrightloven. Os bekendt er der endnu ikke nogen herhjemme der er blevet slæbt i retten på grund af pinnede billeder, men i USA er man aldrig bleg for at tage en retssag op og kradse penge ind fra folk der bryder copyrightloven. Til sammenligning endte det canadiske firma, Webcopyplus, med at betale $4000 i erstatning for at have brugt et digitalt foto til $10.

Ovenstående bør virksomheder have i tankerne næste gang de pinner løs på Pinterest.

iPad marketing og digital outdoor i kamp mod Guantanamo

Amnesty International har flere gange lavet kampagner imod Guantanamo, hvor USA holder fanger, der er mistænkt for terror, indespærret. På Gauntanamos 10-års dag lavede det svenske Amnesty International endnu en kampagne imod fangelejren, hvor der blev gjort brug af den ’slide to unlock’ feature, der findes på iPhone og iPad, for at visualisere deres støtte til fangerne.

Svensk Amnesty International skabte en kampagne, der brugte en blanding af iPad marketing og digital outdoor for at vise Amnesty Internationals mening: Gauntanamo skal lukkes på den rette måde – enten skal fangerne have en fair retssag og straf, eller også skal de sættes fri.

Medarbejdere fra svensk Amnesty International gik på gaden med iPads, hvorpå forbipasserende kunne skrive under på, at Guantanamo skal lukkes. For at visualisere, hvor stor en betydning en underskrift har, var deres iPads koblet sammen med en digital reklametavle på modsatte side af gaden, hvorpå en fange sad bag tremmer lavet af stars and stripes. Ved at swipe sin underskrift af sted, reagerede reklametavlen overfor, og tremmerne blev åbnet. Derefter kom personens underskrift op på tavlen sammen med et tak.

Under kampagnen blev der indsamlet mere end 150.000 underskrifter, der blev sendt til præsident Barack Obama sammen med et brev fra Amnesty International, der deklarerede Gauntanamo lukket.

Kampagnen er et godt eksempel på, hvordan man kan integrerer iPad marketing og digital outdoor, samtidig med at man involverer brugerne og visualiserer underskriftens betydning for dem.

Amnesty International har tidligere gjort brug af slide to unlock featuren i en kampagne, der skulle rekruttere nye aktivister.

Tagged , , , , , , , , , ,

Pinterest: Ny legeplads for brands?

De sociale mediers nye place to go, Pinterest, gør det muligt at gemme og dele billeder og videoer med et enkelt klik.

Pinterest er et virtuelt ’pinboard’, en slags bogmærkesamling, hvorpå man kan ’pinne’ sine gode internetfund. Brugerne pinner eksempelvis billeder af fremtidige rejsedestinationer, møbler de gerne vil eje og deres bedste opskrifter.  Udover at dele sine egne pinboards, kan man også browse rundt i andres, hvilket gør Pinterest til en sjov måde at opdage nye ting og få inspiration på, og man kan nemt og hurtigt ’repin’ andres billeder i et af sine egne pinboards.

I løbet af de seneste måneder har Pinterest haft en ekstrem fremgang, og sitet genererede mere end 11 millioner besøg i løbet af én uge i december 2011. De høje og fortsat stigende besøgstal gør Pinterest utrolig attraktivt for brands, der får mulighed for at vise, hvad de kan på en sjov og visuel måde. Fordelene herved er eksempelvis større viral deling, grundet den nemme deling af andres indhold, samt øget trafik til firmaets andre mediekanaler (fx Facebook og hjemmeside). Derudover kan man som brand opnå en firstmover-fordel, da man vil være en af de første til at benytte Pinterest, samtidig med at brugerne er lettere at få fat på nu, end når besøgstallet er boomet yderligere, hvilket alt tyder på, at det vil gøre.

Et brand, der benytter Pinterest og har fået succes med det, er den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods, der er førende inden for økologisk og organisk mad. På Whole Foods’ Pinterest har de dedikeret pinboards til lækker mad under titlerne Who Wants Dinner og Sweet Tooth og andre Whole Foods-relaterede ting under titlerne Super HOT Kitchens og The Fabulousness of Fall. Ikke nok med at det er nogle visuelt flotte pinboards, så underbygger de Whole Foods historie og værdier, men på en indirekte og lækker måde, hvilket er helt i tråd med Pinterests oprindelige tanke. Pinterest skal ikke udelukkende bruges til åbenlys promovering, men bruges til at dele de ting, man elsker. Dette manifest skal integreres i ens Pinterest-strategi for at få succes med brugen af sitet.

Nogle ulemper er der dog i forhold til at agere som brand på Pinterest. Som det ser ud nu er størstedelen af brugerne kvinder, hvilket gør det svært for at eksempelvis et bilfirma at slå igennem frem for en brudebutik. Yderligere vil det øgede fokus på Pinterest formentlig trække mange brugere til, men en stor del af dem ender med at være forholdsvis inaktive på siden og vil dermed ikke være til gavn for brandet.

Pinterests mål er at forbinde alle i verden gennem ting, de finder interessant. Hvis dette mål realiseres vil Pinterest være én stor legeplads for brands, hvor det blot handler om at have de bedste og mest inspirerende pins for at vinde kampen om fansene.

Tagged , , , , , , , , , ,

Året der gik på Google

Hvis man googler ”Google søgeindsigt”, kan man få en unik indsigt i, hvad danskerne har søgt på på den populære søgemaskine i 2012. Under kategorien Mennesker og Samfund ser top-10 listen i Danmark f.eks. således ud:

  1. gosupermodel
  2. esbjerg
  3. baby
  4. gravid
  5. 2012
  6. stjernetegn
  7. hot
  8. horoskop
  9. babysam
  10. statistik

Og hvad kan vi så udlede af det? Først og fremmest at danskerne er interesserede i børn (baby, gravid, babysam)– og hvordan man laver dem (hot). Der efterspørges viden om det kommende år (2012, horoskop) og udtrykkes en forkærlighed for Esbjerg (Esbjerg). Endeligt bør den store interesse for lyserøde modeller ses som et udtryk for et samfund i depression (gosupermodel)… eller, enten at børn har svært ved at huske hjemmesidens eksakte adresse, eller at forældrene leder efter eksterne reviews af hjemmesiden.

 Foruden at drage forhastede samfundskonklusionerne, kan listerne naturligvis bruges aktivt i arbejdet med seo, og til at give et indblik i, hvad forbrugeren egentligt efterspørger online.

Man kan søge på både på nationalt  og regionalt plan med diverse underkategorier her:

   http://www.google.com/insights/search/?hl=da#date=today%2012-m&cmpt=q

Tagged ,

3D ost og interaktiv ketchup

Udviklingen og tilgængeligheden af mobile platforme udvider muligheden for brug af augmented reality (AR) i et markedsføringsøjemed. Derfor kan man – som vi gør det i vores trendudgivelse Pulse12 – tale om mobility marketing. Vi har samlet fire geniale eksempler, der henholdsvis viser, hvordan man kan udnytte AR i reklamer, ved POS og i PR-sammenhænge.

Den engelsk-funderede virksomhed Blippar blev lancheret i sommeren i år og skaber mobil AR- reklameplatforme, der er målrettet interaktion med forbrugeren.  Et eksempel på, hvordan dette kan udnyttes i reklamesammenhænge, er taget fra Waitrose Christmas Magic. Da reklamen kræver interaktion fra sin forbruger, er man sikret den fulde opmærksomhed:

Blippar er også en glimrende eksempel på, hvordan man kan trigge et køb ved POS og hjælpe forbrugeren I sin informationssøgning om produktet, her eksemplificeret ved Heinz tomatketchup. I øvrigt også et eksempel på, hvordan man kan i mødekomme vores Pulse12-trend Retail Revolution ved at efterkomme forbrugerens digitale forventninger i den fysiske butik:

Den britiske tøjbutik Debenhams lancerede nogle dage i slutningen af oktober en decideret AR-butik på store turistattraktioner i England. Her kunne man virtuelt besøge butikken og prøve tøjet på, dele det online på sociale fora og endeligt købe tøjet med eksklusive rabatter:

–          Og så er det ellers bare værsgo’ at interagere!

Tagged ,

Oh Lola, oh no..

Vi lever i en tidsalder, hvor fremtiden kommer mod os med lynets hast – “the future is here” er ikke længere så abstrakt – og verden indimellem synes helt uden grænser. Men nu er nogen trods alt begyndt at føle sig trådt over tæerne. Inden for en af de mest grænselæse af alle brancher – reklamebranchen – er der nu nogen, der rømmer sig højlydt. Reklamer har længe været grænseoverskridende, det har på det nærmeste været en betingelse for, at de virkede, men nu har de nået et punkt, hvor konsekvenserne bliver lidt mere alvorlige end et mavesurt debatindlæg.

Det britiske reklametilsyn, Advertising Standards Authority, har nedlagt forbud mod Marc Jacobs seneste parfumereklame, der bogstaveligt talt har Dakota Fanning på plakaten:

 

Marc Jacob’s reklame fremstår nærmest uskyldig i sammenligning med danske reklamer, hvor seksuelle undertoner for længst er overhalet af seksuelle overtoner. Tænk bare på Cult…

Nu følger bryggeriet Stronzo tendensen med en ny kampagne for under sloganet »Beer with an attitude«. Kunstneren Kristian Hornsleth, der er kendt som provokatør, spiller en central rolle i kampagnen, hvor han står nøgen indsmurt i teaterblod og et vildt udtryk i ansigtet. Stronzo er i øvrigt italiensk og er slang for røvhul. Tja, grænser er jo en subjektiv størrelse, men alligevel..

Tagged , , , , , , ,

Sociale medier B2B

Virksomheder inden for B2B bruger i stigende grad de sociale medier til at komme tættere på kunden. Det er gået op for mange, at de sociale medier ikke kun bruges som markedsføringstiltag, men også for at skabe tættere relationer til deres businesskunder.

Ved at bruge de sociale medier kan B2B-virksomheder skabe vedvarende involvering over tid. Det er først inden for de seneste år, sociale medier er kommet i fokus hos virksomhederne. Mange B2B-virksomheder bliver drevet af ønsket om at dyrke fællesskabet og derigennem skabe en dybere relation til deres kunder i et uformelt forum. Det er der rig mulighed for ved hjælp af de sociale medier.

Læs hele artiklen for at se, hvordan B2B-virksomheder kan bruge sociale medier: Sociale medier B2B

Tagged

Facebook har indtaget vores hjerne!

Facebook er her, der og alle vegne, og nu tyder resultaterne fra en undersøgelse på, at det sociale netværkssted også har en indflydelse på vores hjerne. Ifølge en undersøgelse lavet af University College London, så er der en sammenhæng mellem menneskers hjernestruktur og antallet af venner, vi har på Facebook. Helt konkret mener forskere at have fundet frem til, at de personer der har mange venner på Facebook har en anderledes hjernestruktur og, at særligt de dele af hjernen der kontrollerer menneskers sociale interaktion bliver påvirket af det sociale netværkssted.

Men har forskerne overhovedet fundet frem til noget nyt? Er det ikke logisk, at dem med flest venner på Facebook, også er dem der allerede er socialt anlagt? Betyder det, at dem der har få venner på Facebook er dårlige til at begå sig socialt, eller er de blot mere selektive i deres valg af netværk? Kan man ved at bruge en masse tid på Facebook udvikle sociale evner der gør, at man er bedre stillet i det virkelige liv? Undersøgelsen lægger op til en masse spørgsmål, og vi må tålmodigt vente og se, hvad der sker inden for området, og om Facebook nu har bevæget sig fra den virtuelle verden til den virkelige.

Læse hele artiklen her:

http://www.guardian.co.uk/science/2011/oct/19/facebook-friend-differences-brain-structure

Wakie-wakie

Det er svært at forestille sig noget  mere romantisk end at vågne til sin helt egen solopgang morgen efter morgen, og med Phillips’ nye Wake-up-light bliver det endeligt muligt. Ydermere skulle det være en sund og mere behagelig måde at starte dagen på, der endda sikrer, at du altid får det rigtige ben ud af sengen. Kampagnen for Wake-up-light kører hen over efteråret 2011 og spiller på en vifte af medieplatforme fra dokumentarfilmen til Facebook til apps.

Lampen blev sidste år testet det sted på jord, hvor de måtte have allermest brug for at se solopgangen, nemlig i den norske by Longyearbyen, hvor solen kun skinner i små tre måneder om året. Effekterne af denne lys-vækning blev foreviget i en kort-film af den amerikanske dokumentar-instruktør Doug Pray. Herefter igangsatte Phillips kampagnen: ”make-me-a-morning-person”, hvor de opfordrede forbrugerne til at nominere sig selv, kollegaen eller kæresten som den mest morgensure og den største syvsover.

Kampagnen fortsætter i skrivende stund  med en Iphone wake-up app, der skal afgøre, hvorvidt et B-menneske nu er blevet A-menneske efter at være blevet vækket af Phillips solopgange. App’en er den første forbruger-app med tests taget direkte fra et søvnlaboratorium og hjem i forbrugerens eget soveværelse.

Hvis du ikke kender dit morgenhumør, kan det testes her: http://apps.facebook.com/wakeupchallenge

–    Godmorgen mandag!