Category Archives: Pulse12

Sex, Kaos og Bekendelser

I vores årlige trendanalyse Pulse 12 spåede vi, at 2012 ville blive året, hvor danskerne blev trætte af at se på amatører og kendisser, som Amalie, Sydney Lee og alle de andre der ikke er kendt for andet end at være kendte. I stedet ville danskerne i højere grad se op til kompetente mennesker og efterspørge programmer, der viser inspirerende rollemodeller fra virkeligheden.

Nu er Amalie, Sydney og deres afløsere som bekendt ikke forsvundet fra skærmen endnu, men vi kan med glæde konstatere, at der begynder at komme mere af en anden type reality tv. Det er tv, hvor vi er meget tættere på den rigtige virkelighed, hvor der er mulighed for at lære noget, og hvor ambitiøse mennesker, der har opnået noget eller arbejder for at opnå noget, har hovedrollen.

De unge skulle være de første til at gøre oprør mod det indholdsløse tv og overfladiske kendisser, og det må man også have fornemmet på DR, hvor ungesatsningen DR MAMA fører an med fantastiske programmer som:

  • I virkeligheden: Ærligt, seriøst og rasende interessant dokumentarmagasin hvor vi følger helt almindelige unge med ualmindelige liv. Mød eks-soldaten der er flygtet til en (næsten) øde ø, Eva der er flyttet hjem for at passe sin syge mor, Kewan der hellere vil spille hip-hop end cello, misbrugeren, den hjemløse, den kristne, den lesbiske og mange andre.
  • Cultpige: En rå dokumentarisk miniserie der går bag om livet som Cultpige. Serien tiltrak – meget berettiget – mange overskrifter, da den gik over skærmen.
  • Projekt Kærlighed: Vedkommende datingprogram på public-service-måden. Her er ingen der skal stemmes ud, og der er ingen Sidney Lee, Gustav eller andre med kendisdrømme – men simpelthen en flok helt almindelige piger og deres søgen efter den eneste ene.

De voksne kanaler kan også være med. De sidste par uger har DR2 vist den fremragende serie Sex, Kaos og Bekendelser, som også er et frugtbart ægteskab mellem dokumentar  og reality. Her følger vi fem vidt forskellige kvinder og det er vel at mærke rigtige mennesker i deres rigtige hverdag – uden benspænd og konstruerede parlege. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de fortæller om alt fra bollelister til familiedrømme og skilsmisser og forelskelser og det er en fornøjelse at de har noget på hjerte.

Se en trailer her:

Den her type programmer spirer frem, alt imens branchen diskuterer om Big Brothers seertal er styrtdykket eller bare stagneret, og vi glæder os til at se endnu flere. Keep it coming!

Læs mere om tendensen EXPERT ICON og vores øvrige 9 bud på trends for 2012 her:

Advertisements
Tagged , , ,

Brand the Trust a.k.a. Flawsome

Trendwatching har nu også fundet frem til trenden Brand the Trust som vi præsenterede i Pulse12 – de kalder den bare Flawsome.

Grundlæggende handler trenden om, at brands skal opføre sig mere menneskeligt, det vil sige, ikke skjule, at de også indeholder fejl. Forbrugerne forventer ikke at brands er fejlfrie, derfor vil forbrugeren være imødekommende overfor brands der er ærlige og åbne.

Gennem ind-til-benet-kommunikation og et twist af menneskelige kvaliteter, må virksomhederne eksponere sig selv og lade forbrugerne om at vælge. Virksomhederne skal ikke lade produktet tale for sig selv, men tale med produktet, og derigennem demonstrere, hvorfor de skal have forbrugerens tillid.

For tillid vækker loyalitet. Forbrugerne er blevet bedre til at navigere i det store hav af produkter og ydelser og er mindre tilbøjelige til at være loyale over for ét mærke. Det er derfor afgørende at etablere en relation mellem forbrugere og virksomheder bygget på gensidig tillid. Virksomheder må være tilgængelige, gennemsigtige og vise lidt personlighed – på godt og skidt, hvis de vil imødekomme trenden Brand the Trust a.k.a. Flawsome.  

En virksomhed, der brander sig selv på tillid er Honest By. Honest By er en online butik lanceret af Bruno Pieters, som er tidligere designer hos Hugo Boss. På hjemmesiden er alle produktionsomkostninger synlige for forbrugeren. Kunden kan få udspecificeret alle produktionsomkostninger ved hvert produkt – helt ned til prisen på knapper. Derudover kan forbrugeren også finde ud af, hvor og af hvem produktet er lavet af. Den første kollektion på Honest By er designet af Bruno Pieters, men på sigt er det meningen at man kan købe kollektioner af gæstedesignere på hjemmesiden.

For at læse om de andre trends fra Pulse12, se her.

Tagged , ,

Pulse 12 – de nye medie- og forbrugertrends for 2012

Endelig er den her!

Carat og Carat Deep Blue er klar til at afsløre de 10 vigtigste forbruger- og medietrends for det kommende år. Pulse12 er et resultat af flere måneders hårdt arbejde, dybdegående research og løbende brainstorming, og undersøgelsen bygger blandt andet på ekspertinterview med 24 personer. 

Vi i Carat mener, at det er vigtigt at arbejde med trends, når man planlægger kommunikation: du skal basere din strategi på det virkelige livs kulturelle trends, hvis du ønsker en strategi, der er bæredygtig og relevant for dine forbrugere. Arbejdet med trends inden for markedsføring er evnen til at forstå disse pulserende kulturelle tendenser og omsætte dem til relevante implikationer. At være succesfuld kræver den sjældne kombination af en struktureret tilgang og et nysgerrig og kreativt sind.

Trendene vil vise dig, at i 2012 handler værdi ikke (kun) om penge, vi har fundet nye måder at håndtere den stadigt mere komplekse verden, vi lever i, og vise at vores interaktion på digitale platforme har ændret vores adfærd og vores opfattelse af medier.  

Du kan læse om de enkelte trends på carat.dk – god fornøjelse!

Tagged , , ,