Category Archives: Stine Halmind

Old Spice MANta Claus

1 Man – 7 billion gifts… Sådan lyder mantraet for Old Spice’s nyeste kampagne. I julens velgørende ånd har reklamebureauet Wieden+Kennedy fundet deres indre julemand frem – eller rettere, Isaiah Mustafas indre julemand. Det er nemlig den velkendte frontfigur for Old Spice, der er trukket i nissekostume (eller mangel på samme) og deler gaver ud. Ikke bare til de søde børn, men til hele jordens befolkning! Alle syv milliarder skal have en gave – til gengæld siges der intet om, at alle skal have forskellige gaver. F.eks. har hele Australien fået den samme gave – nemlig deres rent geografiske uafhængighed (plus det gode vejr og de lækre kvinder, der tilsyneladende er en direkte følge heraf):

The Old Spice Man ved naturligvis også lige nøjagtig, hvad kvinderne ønsker sig – se dét er en rigtig mand!

Se, hvad Baltimore fik i gave og følg med i resten af kampagnen på Old Spice’s egen YouTube-side: http://www.youtube.com/oldspice

Advertisements

Byd Juul’en velkommen…

Deep Blue’s nyligt lancerede Top Gun Academy (se indlæg 18. nov.) har fået en ny wing man på holdet: Luise Juul Nielsen, aka Lt. Hopper, som er vores nye Marketing Researcher.

Navnet Luise stammer fra Louisa, som betyder “at kæmpe med ære”, så vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at Luise kommer til at give den en skalle for Deep Blue.

Med en uddannelse i Økonomisk Markedsføring – ”en beslutningsorienteret marketinguddannelse med fokus på kunden og på facts” (ifølge CBS selv) – i baggagen og en fortid som konsulent i Tranberg Marketing er Luise hjemmevant i markedsføringens forunderlige verden. I tilfælde af, at branchen skulle gå under en dag, har Luise dog en backup, da hun tidligere har arbejdet i hundemad-sektoren.

Tag godt imod Top Guns’ nye wing man.

Ice out!

Tagged , ,

MAN-icure

Rigtige Alfa-hanner må selvsagt have Alfa-negle. Derfor har Blakk Cosmtics introduceret Alphanail, under sloganet: “Designed for men. Worn by warriors”. Det handler om ”Peacocking” – dvs. efterligning af hanpåfuglens trick: jo mere farvestrålende, du er, jo flere hunner får du.

Forbrugere kan godt lide klare ræsonnementer, så dem har Alphanail naturligvis tænkt på:

(Der er tilsyneladende ingen grund nr. 1)

2) Sex (Get More Of It)

3) Swagger (Do It Because You Can)

4) Cover Up (Nobody Likes the Fugly)

5) Battle (Strength When You Need It)

6) To Rock (Because You Play To Win)

7) Style (Look Good, Feel Good)

Check de fikse billeder, der ledsager hvert argument på AlphaNails hjemmeside: http://www.alphanail.com/

(Et af billederne gemmer på baggrundhistorien om Alfa-hanner og Peacocking).

“You want a great opener? Paint one hand Matte Black, and one hand Metallic Black and ask a girl which she likes better. Bang. You’re in the GAME!” (citat fra Alphanails hjemmeside).

AlphaNail har tydeligvis forståelse for deres målgruppe – den lillebitte pensel er skiftet ud med en ordenlig pen! Og så har de fået en bokser til at promovere produktet:

Et andet brand, der er hoppet med på bølgen er EvolutionMan, der er kendt for miljøvenlige produkter og emballage. Nu har de lanceret en ny produktserie: neglelak til mænd – som i øvrigt er 100% vegansk. I et interview til Allure siger EvolutionMan’s stifter, at han fik idéen, da en af hans venner foreslog ham at bruge neglelak for at holde op med at bide negle: ”I realized how fun it was to do my nails”, udtaler han.. Mm-hm.. Produktet fås ind til videre kun i USA og Canada, men man kan da håbe (eller lade være), at tendensen breder sig…

Tagged , , , , , , , , ,

UNHATE – mellem had og kærlighed

 

Italienske Benetton har etableret The UNHATE Foundation, som skal bidrage til at skabe øget tolerance og  mindske hadet mellem kulturer. Det handler ikke decideret om had og kærlighed, men om ikke-had, og netop den balance leger Benetton med i kampagnen, som blev lanceret 16. november. Udover lanceringen af filmen, blev der på dagen sat bannere op i gadebilledet i bl.a. Milano, Tel Aviv og Paris.

Det centrale symbol i kampagnen er kysset, der i kampagnen fører politiske og religiøse ledere sammen – eksempevis Barack Obama og kinesiske Hu Jintao, Pave Benedict XVI og Ahmed Mohamed el-Tayeb, den palæstinnensiske president Mahmoud Abbas og Israels premierminister Benjamin Netanyahu samt lederne af Nord- og Sydkorea.

På Benettons hjemmeside kan du downloade videoen, soundtracket og endda en screensaver. Og så kan du selv uploade billeder af et kys, der så bliver sat sammen med et allerede uploadet billede – som eksempelvis dette:

 

Tagged , , , , ,

Oh Lola, oh no..

Vi lever i en tidsalder, hvor fremtiden kommer mod os med lynets hast – “the future is here” er ikke længere så abstrakt – og verden indimellem synes helt uden grænser. Men nu er nogen trods alt begyndt at føle sig trådt over tæerne. Inden for en af de mest grænselæse af alle brancher – reklamebranchen – er der nu nogen, der rømmer sig højlydt. Reklamer har længe været grænseoverskridende, det har på det nærmeste været en betingelse for, at de virkede, men nu har de nået et punkt, hvor konsekvenserne bliver lidt mere alvorlige end et mavesurt debatindlæg.

Det britiske reklametilsyn, Advertising Standards Authority, har nedlagt forbud mod Marc Jacobs seneste parfumereklame, der bogstaveligt talt har Dakota Fanning på plakaten:

 

Marc Jacob’s reklame fremstår nærmest uskyldig i sammenligning med danske reklamer, hvor seksuelle undertoner for længst er overhalet af seksuelle overtoner. Tænk bare på Cult…

Nu følger bryggeriet Stronzo tendensen med en ny kampagne for under sloganet »Beer with an attitude«. Kunstneren Kristian Hornsleth, der er kendt som provokatør, spiller en central rolle i kampagnen, hvor han står nøgen indsmurt i teaterblod og et vildt udtryk i ansigtet. Stronzo er i øvrigt italiensk og er slang for røvhul. Tja, grænser er jo en subjektiv størrelse, men alligevel..

Tagged , , , , , , ,

Wimbledon live i Terminal 5

Lotus leverer resultater – helt bogstaveligt. Og der er ikke tale om toiletpapir, men om yderst innovativ software.

Hvordan leverer man de seneste nyheder på steder, der ikke nødvendigvis har let adgang til tv, radio og internet – såsom en lufthavnsterminal? Man udnytter de platforme, der i forvejen findes på stedet. Dette var en af de geniale winnings, da IBM ville vise verden, at deres Lotus software ikke bare er et mail-program, men en række værktøjer, der bl.a. optimerer kommunikationsprocesser ved at sammenkoble live informationer fra forskellige kilder.

IBM demonstrerede den komplicerede teknologi i  Heathrow lufthavn i juni, hvor opslag om afgangstider og gate-numre blev suppleret af løbende opdateringer fra Wimbledon-turneringen:

Tagged , , , , ,

Symbiosen mellem tradition og innovation

Steve Jobs er kendt som et ikon for Apple – og dermed for innovation, nyskabelse og en enestående branding-strategi. Som Michael Learmoth formulerer det for Creativity Online: “Mr. Jobs kept it simple: tell the story of how an amazing product can change your life in the best environment possible.” 

Billedet af den hypermoderne frontrunner udfordres dog af tørre facts om Apples marketingbudget. Apple ligger på Top 10 i USA over største udgifter til outdoor-reklamer, mens deres budget til online-marketing estimeres til at udgøre mindre end 10 % af det samlede budget. En noget speciel prioritering for et brand, der lever af at skabe nye digitale platforme. Apple er desuden stort set ikke til stede på sociale medier – de læner sig blot tilbage og soler de sig i brugernes omtale af brandet på Facebook og Twitter.

Det pudsige billede ændrer dog ikke på – ja rent faktisk understøtter det snarere – lige præcis det dér helt særlige, Steve Jobs kunne, nemlig at være den ubestridte leder. Selv når andre rystede på hovedet, holdt han fast i sin overbevisning. Læs hele artiklen her:

http://creativity-online.com/news/steve-jobs-a-rogue-grounded-in-tradition/230315

Sammenstødet – eller symbiosen mellem – det nyskabende og det traditionelle kan faktisk også ses i Apples reklamer, blandt andet i den finurlige, om end ikke just sprælske, reklamekampagne for Mac, bestående af hele 66 videoer, der kørte fra år 2006 til 2009.

Den underspillede humor og det afdæmpede visuelle indtryk går godt i spænd med Macs image, men mange af videoerne er ganske skarpe, og ”Stuffed” fra 2007 er udnævnt af Adweek til at være en af de sjoveste reklamer nogensinde.

 

Alle 66 film kan ses her, hvis du orker: http://www.adweek.com/adfreak/apples-get-mac-complete-campaign-130552?page=1

… til de lidt mindre entusiastiske og de lidt mere travle følger nedenfor et par udvalgte film. Bedøm selv hvilke, der falder i din smag, og smid gerne en kommentar her på bloggen om hvilken, der er din favorit!

 

Throne August 2008

 

Tree Trimming December 2008

 

Out of the Box Juni 2006

 

Broken Promises Oktober 2009

Tagged , , , , ,

New bizz møder old school…

I anledning af deres fødselsdag har SPAR formået at udnytte vores iver efter at dele ting og tilslutter sig den nye tendens hvor online engagement belønnes offline i form af en fysisk gave. Samtidig får de genintroduceret en gammel klassiker, Citronmånen, som foreløbigt er blevet uddelt i 6724 eksemplarer… Enough said.

Tagged , , , , , , ,

Happiness Factory

The Happiness Factory er blevet en fast del af Coca Cola’s markedsføring. Den femte film i rækken er en hel lille musical – “it’s a sing-along, it’s a move-along!” som de selv siger – med et vist element af dramaturgisk handling og et væld af nye figurer:

Den første video om Happiness Factory blev lanceret for 4 år siden og kan genopleves her:

Tagged , , ,

En 18-personers person, are you kidding me?

Unikhed er blevet et afgørende parameter i moderne branding, og grænserne for det mulige  udfordres konstant i jagten på det unikke udtryk. Under sloganet “Prius goes plural” har Toyota kreeret en person… bestående af 18 personer. Galt eller genialt? Det fangede i hvert fald vores opmærksomhed:

Trivial Pursuit-bonusinfo:

Prius betyder “foran” på latin, og Toyota må siges at have formået at lægge sig i spidsen med Toyota Prius, som var verdens første hybridbil – altså en bil, der kører delvist på el og delvist på benzin, hvis nogen skulle være i tvivl. Bilen blev lanceret i 1997, og nu introduceres den såkaldte tredje generation. Hybridteknologien i Prius – Hybrid Synergi Drive – har vundet titlen ”Green Engine of the Year” 5 år i træk.

Tagged , , , , ,
Advertisements