Tag Archives: Facebook

Er din virksomhed gearet til Facebook Timeline?

Facebook har endnu en gang valgt at forny sit layout. Mange brugere har måske allerede lagt mærke til, at der gennem det seneste stykke tid er flere og flere brugere, der er konverteret til det ny Timeline format. Fra i dag fredag d. 30 marts går Facebook for alvor i luften med det nye design, hvilket vil sige, at hvis du ikke allerede har konverterede din profil til Timeline formatet, vil det automatisk ske i dag.

Kort sagt lægger Facebook op til, at ens profil bliver opdannet til en online scrapbog, hvor ens milepæle er markeret. For en virksomheds synspunkt er det nu muligt at markere sine triumfer og milepæle. Virksomheder kan re-brande sig selv, ved at fortælle en positiv historie om virksomhedens udvikling gennem tidslinjen. Milepæle kan f.eks. være opstart af virksomhed, nye produktserier, børsnotering samt meget andet, som virksomheden ønsker fremhævet. Virksomhedens fortælling om sig selv, gennem Facebook Timeline skal selvfølgelig være i overensstemmelse med brandets generelle image, ellers vil det virke utroværdigt.

Rent visuelt er der også sket ændringer. Det mest iøjnefaldende er det store Coverphoto, som er det første, brugerne ser når de lander på den pågældende virksomheds side. Derfor er det essentielt, at dette billede signalerer en virksomheds værdier samtidig med, at det er enkelt og æstetisk veludført. Nedenfor ses GoPro’s brug af coverphoto, hvor billedet virkelig rammer nerven i GoPro’s ånd, som er ekstremsport og dertilhørende video. Et coverphoto må ikke være kommercielt, udover at indeholde et brand’s logo eller slogan. Dermed sagt må det ikke indeholde opfordringer til at ”like” eller share, kontaktoplysninger samt priser på produkter og andre købsintentions forøgende elementer.

 

Med indførelsen af Facebook Timeline, er den traditionelle landingsside, som mange virksomheder bruger til at hverve ”likes”, blevet fjernet. Derfor skal virksomheder finde på nye opfindsomme måder, hvorpå de kan få brugerne til at ”like” deres side. I det man nu lander direkte på virksomhedens væg, pointeres vigtigheden af interessante indlæg på denne. Skaber virksomhedens side ikke en merværdi for den enkelte bruger, har brugerne ikke lyst til at engagere sig og forlader derfor hurtigt siden. Endnu en ny feature i Timeline er, at man kan pinne indlæg, så de forbliver øverst på siden. Dette kan med fordel gøres, når virksomheder vil ud med et aktuelt budskab til brugerne, som skal ses et stykke tid uafhængigt af andre posts.

Rent administrativt er det blevet mere enkelt at få et overblik over aktiviteten på sin side. Det nye administratorpanel ligger øverst, når man går ind på ens Facebook side, dog uden andre end virksomheden selv kan se det. Det er let og overskueligt at få indsigt i data om besøgende, likes, viraleffekt m.m.

Det øgede fokus på væggen gør, at virksomheder med fordel kan tilrettelægge en mere fokuseret strategi, som øger engagementet på facebook.

Om man er for eller imod det nye Timeline koncept, er tiltaget en god grund til at få forårs rengjort sin Facebook side.

Tagged , , , , ,

Vind din udkårne med serenadesang

Har du nogensinde haft lyst til at synge en serenade for din udkårne? En serenade der siger alt det, du altid har villet fortælle ham eller hende? Heineken har lanceret Facebook app’en ”The Serenade”, hvor du kan gøre netop dette.

The Serenade er en del af Heinekens globale kampagne ”Open Your World”, der med filmene ”The Entrance” og ”The Date”, opfordrer Heinekens voksne fans til at slippe tøjlerne og finde deres indre laidback og sjove coolness frem. Med The Serenade får man, med kun fire klik, mulighed for at skabe sin egen serenade til drømmedaten. Serenaderne deles via Heinekens Facebook-side, hvorefter serenadesangerne må afvente enten et ja eller et nej på, om daten er i hus.

The Serenade er en sjov, original og interaktiv måde at tage toppen af stressen ved at skulle invitere sin udkårne på date, og det vil helt sikkert gøre et stort indtryk på modtagerne.

App’en tilbyder hele 640 forskellige serenader på 20 forskellige sprog, så der er rig mulighed for at synge kærligheden i hus med en unik serenade.

Som optakt til Valentine’s Day, topper The Serenade d. 9. februar, hvor Heineken er vært for ”Serenade Live”, som er en 8 timer lang YouTube event, hvor folk fra hele verden kan få chancen for at synge en serenade for deres udkårne live og online. Hvis eventen bliver en succes, vil det udmunde i utallige succesfulde dates i kærlighedens og Heinekens navn. Bedre brand-associationer kan man næppe bede om.

Tagged , , , , ,

New bizz møder old school…

I anledning af deres fødselsdag har SPAR formået at udnytte vores iver efter at dele ting og tilslutter sig den nye tendens hvor online engagement belønnes offline i form af en fysisk gave. Samtidig får de genintroduceret en gammel klassiker, Citronmånen, som foreløbigt er blevet uddelt i 6724 eksemplarer… Enough said.

Tagged , , , , , , ,

Hvem får mere end 5 mio nye Facebook fans hver uge?

Svaret er selvfølgelig Disney. Hvorfor? Fordi Disney på bedste vis formår at udnytte synergieffekten af de mange facetter i deres univers.

Værdien af Facebook som en markedsførings- og kommunikationskanal er efterhånden indiskutabelt. Brands begyndte allerede i 2010 at øge deres reklameinvestering i platformen, nogle så meget som 10 doblede sidste års spend og eMarketer forudser, at næsten 9% af verdens online spend vil foregå på sociale medier i 2011. Facebook er en stor del af årsagen hertil.

Derudover er virksomheder begyndt at fokusere mere på at være mere forbundet med deres Facebook-fanskare gennem konstant kommunikation og mere interaktivt indhold.Virksomheder kæmper nemlig ikke kun med at bringe deres forbrugere ind i deres Facebook-økosystem, men også at engagere de fans der har sagt “like” til deres brand. Og de kan nok alle lære noget af Disney og Lady Gaga.

Disney Thanks You: 100 Million Page Likes on Facebook

  • August 2009 – Disney begynder regelmæssig at poste på Facebook (394,371 likes)
  • September 2009 – Disney opnår (8.000.000+ likes)
  • Oktober 2009 – Disney opnår (9.000.000 likes)
  • Februar 2010 – Fans har kommenteret, delt og ”Liked” Disney indhold over 6 mio. gange
  • Juni 2010 – Antallet af fans ryger mod skyerne
  • Disney posts er blevet set en mia. gange på kun 9 måneder – Disney fortsætter med at få over fem millioner fans om ugen (På tværs af et netværk af omkring 200 aktive sider)
  • August 2010 – 60 mio. Facebook page likes på ét år.
  • December 2010 – 100 mio. Facebook page likes.

Det er selvfølgelig alle Disney Facebook siderne kombineret, men det er stadigvæk meget imponerende. Det viser også styrken i at udnytte synergieffekten i stedet for at samle indholdet på få fansider, men i stedet knytte bånd mellem flere.
Siden december er der kommet flere fans til, og Disney har nu næsten 200 mio. fans på tværs af deres universer.

Vi i Carat Deep Blue beundrer også Walt Disney. Ikke kun på grund af hans kreative genistreger eller hans forretningsmæssige succes, men simpelthen på grund af hans forståelse af, hvordan man kan opbygge og opretholde et brand gennem stærke forbindelser til sin målgruppe. Hans livshistorie er rig med lektioner til  erhvervslivet, der måske er mere sande i dag end i Walt Disneys egen tid. Læs evt. mere om dem og Walt Disney i denne artikel på BusinessBrief.com.

Tagged , , ,

Facebook har store planer for ny musiktjeneste

Det lader til, at Facebook, efter at have konsolideret sin position i tre store Internet sektorer – detailhandel, nyheder og spil – nu også er ved at blive seriøs omkring musik.

Det rygtes nemlig at Facebook er ved at lægge sidste hånd på at integrere diverse musik-tjenester i deres system, som bl.a. vil føre til et ”music-dashboard”(instrumentbræt) fyldt med streaming-tjenester. En fane i venstre kolonne på din Facebook Startside vil således føre dig til et musik- instrumentbræt, der bl.a. vil omfatte Spotify og eventuelt også andre musikalske streaming-tjenester. (Ifølge GigaOm.)

Spotify, som er Europas mest populære streaming service for musik, har arbejdet med de amerikanske musikproducenter for at muliggøre denne integration med Facebook.
Spotify gør det allerede muligt for sine brugere at dele oplysninger på Facebook, om hvilken musik de lytter til via tjenesten, men integrationen vil styrke denne sammenhæng.

”Instrumentbrættet” med musik kan i sidste ende inkludere både Pandora, Turntable.fm, SoundCloud og iTunes, i tillæg til Spotify, og dermed præsentere et udvidet øjebliksbillede af alle de musiknumre, du har gemt i dine konti hos disse respektive tjenester.

I et samfund hvor vi altid er ”connected”, er ideen om at downloade og købe musik nemlig langsomt ved at vige til fordel for ideen om at “abonnere” på et kæmpe bibliotek af musik. Facebooks musikplaner kan på længere sigt være rettet mod en udnyttelse af netop denne fremtid. På den kortere bane er fordelene i det integrerede instrumentbræt, og streaming fra andre tjenester, at Facebook brugere bliver på Facebook i længere tid af gangen, og dermed bliver eksponeret for endnu flere reklamer.

Ping, fra den smule jeg har sat mig ind i det, giver et lignende niveau af social interaktion. Det kan fortælle mig, dels hvem mine venner synes er cool og top 10 favoritter af mennesker i min sociale graf. Desværre gjorde Apple det ikke helt godt med Ping, og jeg synes Facebook er på vej til at blive en værdig udfordrer – uden selv at skulle beskæftige sig med pladeselskaberne.

Hvad musik-dashboardet kan omfatte:

  • Anmeldelser af hvad dine venner lytter til, herunder om nogen af ​​dem er lytter til ting, som du har anbefalet, eller som du kan lide.
  • Få anbefalet sange baseret på, hvad dine venner lytter til, samt links til at afspille dem.
  • En liste over, hvilke sange der er mest lyttet til blandt alle dine venner.
  • En liste over hvilke album der er mest populære blandt alle dine venner, med albumbilleder inkluderet.
  • En liste over, hvad dine venner har lyttet til for nyligt.
  • En “Happening now ticker” i øverste højre hjørne af skærmen, der vil sammenfatte alle de nyeste ting, der sker i musikverdenen, som er relevante i forbindelse med dine musikinteresser.
Tagged , , , ,

Facebook gør det muligt at tagge brands

Det er nu muligt for folk at tagge brands og andre Facebook Pages i deres fotos på Facebook på samme måde, som de kan tagge deres venner. Foto-tagging for Facebook Pages gør det muligt for folk at dele rigere historier med deres venner om de ting, de interagerer med i den virkelige verden, såsom virksomheder, brands, berømtheder og musikere.

Hvad Facebook ikke synes at have taget i betragtning er, at hele denne kommercielle funktion er afhængig af goodwill fra Facebook communitiet til at gøre det forbindende arbejde, næsten Wikipedia-style. I Facebooks ideelle verden, vil enhver Coca-Cola i hvert billede blive tagget og dermed forbundet til Coca-Cola’s side.
Men er det ikke sandsynligt, at brugere før eller siden vil gøre tagging-funktionen til en sjov lille leg, hvor Coca-Cola dåser bliver forbundet til Pepsi’s side?
Et langt større CSR problem vil være, når brugerne tagger og dermed forbinder, lad os sige, billeder af slagtede kyllinger til KFC’s side, eller billeder af flystyrt til Ryanair’s side.

Vi kunne godt tænke os at høre, hvad du tror, der bliver af implikationerne og muligheder?

Læs mere på Facebook’s Blog.

Tagged , , , ,

Produktlanceringer sker nu på Facebook

Der er efterhånden ingen tvivl om, at de sociale medier er meget mere end blot et privat kommunikationsforum. Virksomhederne finder hele tiden nye måder at udnytte Facebook som en enestående ressource til interaktion med forbrugeren. Et af de nyere fænomener er produktlanceringer, som finder sted på Facebook.

Potentialet ved at promovere sig som virksomhed på facebook fremgår blandt andet af en opgørelse, der viser, at næsten halvdelen af de 500 millioner facebookbrugere på bare én måned blev fan af en ny side. Der er altså rig mulighed for virksomhederne for at få tilhængere på facebook og på den måde eksponere sine produkter og sit brand for en bred forbrugerskare.

Facebooks primære funktion i form af kommunikation privatpersoner imellem må betragtes som helt essentiel for virksomhedernes muligheder på Facebook, idet den enkelte fans private netværk således bliver en faktor i rekruttering af endnu flere fans. Udnyttelse af private sociale relationer er således en måde at opnå volumen i fanskaren og interpersonel kommunikation bliver på den måde en central følgevirkning af den massekommunikation, virksomheden foretager ved at kommunikere gennem Facebook.

Grundet dette enorme potentiale er det derfor heller ikke overraskende, at produktlanceringerne har nået Facebook. Vi har sandsynligvis kun set toppen af isbjerget, og der er god grund til, at dette kan blive et stærkt voksende fænomen. De brands som indtil videre har benyttet sig af muligheden er velsete brand som Ford, Oscar de la Renta og Marc Jacobs.

Økonomisk set kan der ligeledes betragtes en række fordele ved produktlancering via Facebook. Men selvom eksponeringen i sig selv ikke er omkostningsfuld, er det væsentligt at pointere, at virksomhederne må investere både tid og ressourcer i at fange og fastholde forbrugerne som fans af brandet. Der må altså gøres en indsats for at engagere forbrugeren i brandet og tiltrække hensigtsmæssig opmærksomhed, hvilket i forbindelse med ovennævnte produktlanceringer eksempelvis er kommet til udtryk gennem annoncering med gratis vareprøver eller deltagelse i konkurrencer.

For at det er hensigtsmæssigt at lancere produkter gennem sociale medier, må det betragtes som essentielt, at en væsentlig del af fanskaren består af den initierede målgruppe for det pågældende produkt. Gennem facebookkommunikation rammes således kun den del af målgruppen, som allerede viser interesse for brandet gennem deres tilkendegivelse af at være facebookfans. En bredere målgruppe med flere latente forbrugere af produktet vil altså ikke blive nået gennem Facebook, som det ville være tilfældet ved lancering gennem mere traditionelle mediekanaler som eksempelvis tv, magasiner og outdoor.

Tagged , ,

Facebook nytænker tværmedial kommunikation

I sidste uge annoncerede Facebook den seneste udvikling af online kommunikation: Facebook Messages. Man beslutter nu hvordan man vil tale med sine venner: via SMS, chat, e-mail eller beskeder. Vedkommende vil derefter modtage budskabet igennem det medium eller den enhed, der er mest belejligt for dem. Og det understøtter endda samtaler i realtid. Man skal derfor ikke længere huske på, hvem der foretrækker chat vs. e-mail eller bekymre sig om hvilken teknologi, der skal bruges. Man skal blot vælge deres navn og skrive beskeden.

Facebook vil til formålet tilbyde en ”@facebook.com” e-mail-adresse til hver person på Facebook, der ønsker det. Så kan folk ”dele” med venner via e-mail, uanset om de er på Facebook eller ej.

Fuld samtale historik

Facebook Messages er bygget til at kommunikere med ens venner, så derfor pointerer Facebook, at det gav mening at organisere det primært omkring mennesker. Alle ens beskeder med folk vil være samlet på ét sted, uanset om de sendes over chat, e-mail eller SMS. Du kan se alt, hvad du har diskuteret med hver enkelt ven som én enkelt samtale.

Joel Seligstein, en Facebook ingeniør kommenterer ”I’m intensely jealous of the next generation who will have something like Facebook for their whole lives. They will have the conversational history with the people in their lives all the way back to the beginning: From “hey nice to meet you” to “do you want to get coffee sometime” to “our kids have soccer practice at 6 pm tonight.””

Social inbox

Endnu en fed feature ved Facebook Messages er deres sorteringsfunktion, der automatisk laver en prioritering af ens beskeder og rangerer beskeder fra vennerne øverst.  Selvfølgelig hvis nogen man kender ikke er på Facebook, vil denne persons e-mail i første omgang gå ind i mappen ”Other”. Det kræver dog bare, at man flytter den samtale ind i indbakken. Så vil alle fremtidige samtaler med den ven vil dukke op der.

Denne slags meddelelseskontrol er temmelig uhørt, og folk har udtrykt ønsker om at kunne gøre dette med e-mail (og telefonopkald) i lang tid(Gmail har lignende service med deres prioriteret inbox). Facebook Messages vender tilgangen til forebyggelse mod uønsket kontakt på hovedet. I stedet for at skulle bekymre dig om, hvor din e-mail-adresse kommer ud, er du nu i kontrol over hvem, der rent faktisk kan nå dig.

Lanceringen:

Facebook vil lancere Messages og deres e-mail-adresser gradvist og gøre det tilgængelig for alle i løbet af de næste par måneder. Når du modtager en invitation, vil du være i stand til at komme i gang og også opfordre dine venner til at slutte sig til dig.

Tagged , , , , , , , , ,

“Forget ads let’s make a game”

– Således lød ordene fra reklamebureauet Wieden+Kennedy, da de påbegyndte en ny opgave stillet af Nike. Opgaven lød på, at få de unge i storbyen, ikke bare til at løbe, men til at identificere sig med og opfatte sig selv som løbere, og samtidig udvide oplevelsen af at løbe. Fra starten gjorde de det klart, at det ikke var nok med en beskedbåren kampagne, men at der skulle mere til. Det startede udviklingen af the GRID.

“The GAME”

The GRID er et kampagnesite, der fungerer som samlingspunkt for hele kampagnen under det fængende og opfordrende budskab  “London is your game board.”  Selve legen ude i den fysiske verden er struktureret efter Londons postnumre, hvor en række gamle telefonbokse udgør stationerne, hvorfra forskellige løbeaktiviteter foregår. Som løber modtager man her opgaver eller ruter, der ved gennemførslen optegnes i The Grid.

Foto fra websitet

En af drivkrafterne i spillet er muligheden for at optjene point, badges og priser for gennemførte ruter eller hurtige tider, hvilket samtidig bliver opdateret i realtid på sitet og diverse sociale netværk.

Netværksbaseret kommunikation

For overhovedet at deltage skal man logge på gennem sin facebook profil, hvor alt data så eksponeres og gør det muligt at konkurrere og sammenligne med de andre deltagere i ens netværk. Fra Nikes synspunkt giver dette en unik mulighed for at benytte netværksbaseret kommunikation, der kan fremme modtagerens positive indstilling overfor et kommunikationsprodukt, da det er forhåndsgodkendt af deres sociale netværk.

En oplevelse

Kampagnen forsøger at aktivere og engagere forbrugeren gennem en kreativ og eksplorativ leg i en urban setting, hvilket beror på en oplevelsesorienteret tilgang til kommunikation. Denne tilgang er modtagerorienteret og bygger på det man i oplevelsesøkonomien kalder sanselige og emotionelle dimensioner. Forudsat selvfølgelig, at forbrugerne anvender og deltager i den oplevelse Nike stiller til rådighed via The GRID, forankres erindringen om brandet i en kropslig  og sanselig oplevelse og ikke kun kognitivt  hos deltagerne. Forbrugerne vil potentielt herefter forbinde Nike med noget urbant, kreativt og sportsligt gennem en kropslig erindring med følelsesmæssige dimensioner.

En subjektiv investering

Samtidig faciliterer Nike muligheden for at opfatte sig selv som et sportsligt storbymenneske, hvilket forbrugeren kan bruge positivt i konstruktionen og iscenesættelsen af sig selv. Selve legen kan karakteriseres som både erobrende og eksplorativ, en rolle brugeren også kan tilegne sig gennem deltagelse. Brugeren tilegner sig denne position gennem en subjektiv investering, hvilket kan gøre relationen til Nike emotionel, og det er netop et af konceptets styrker. Oplevelsen bliver meget personlig og individuel fordi brugeren inddrages som medskaber, hvor Nike som afsender egentligt bare tilbyder en ramme, hvori oplevelsen kan udfolde sig.

Mapping

Kampagnen udvider det at løbe til en multidimensionel oplevelse, der udspiller sig i et hybrid af den fysiske og virtuelle verden sammenkoblet af geografiske lokale data. Løberne inddrages i en nyfortolkning og generobring af byrummet og sitet visualiserer de registrerede data i forskellige mønstre, her f.eks. struktureret efter den gode gamle konkurrence drengene mod pigerne. Herigennem opstår fællesskaber baseret på nærhedsprincipper opgjort af lokalspecifikke data.

Next to me

Denne dimension er et udemærket eksempel på en af de trends vi har sporet i vores trendforskningsprojekt Pulse11, “Next to me.” Denne kommunikationsform forlener sig på decentraliseret data, der er forankret i det lokale.

Foto fra Booklet

En afvores eksperter udtaler om trenden:

“It is possible to gather information about any location in all sorts of depths and directions which opens the culture wherever you are on the basis of a geographic structure.” Morten Lervig, Head of Department, CAVI.

Kampagnen udvider, som håbet, den ellers ofte noget kedelige løbetur til en multidimensionel og eksplorativ oplevelse, hvor forbrugerens rolle opskrives via direkte inddragelse. Sidst er det værd at nævne, at interaktionen med forbrugeren har en stor brandingværdi for Nike, da de gennem kampagnen kan forstås som særligt åbne og respektfulde overfor forbrugeren.

Tagged , , , , , , , , , , , , ,