Tag Archives: kampagne

Den visuelle kamp for dyrevelfærd

Torture this goose. And spare the real ones: don’t eat foie gras. Sådan lyder beskeden fra afsenderen GAIA (Global Action in the Interest of Animals), der i samarbejde med bureauet Duval Guillaume Brussels har udarbejdet nedenstående kampagnemateriale.

Kampagnen kobler visuelt hverdagslige praksisser, som at åbne et magasin eller bruge et askebæger, til et emne om den delikate madvare foie gras, hvis produktionsmetode er havnet i dyrevelfærdsorganisationens interessefelt. Budskabet er tydeligt og anderledes præsenteret – diskursen er vendt på hovedet og modtageren bliver nu åbenlyst opfordret til at torturere den fiktive gås (riv magasinet op og skod din smøg på gåsen!) og skån dermed den levende.  En anderledes strategi, der på en visuel og finurlig måde skaber grobund for eftertanker.

 

Kilde: Ads of the World

Advertisements
Tagged , ,

Fleggaard – for fræk til at blive husket?

Kulminationen af Fleggaards re-branding har kastet en stor debat af sig. I et tv-spot forklarer Mister Fleggaard, at de har produceret en reklame, der er ”lige over grænsen” til tv. Han opfordrer derfor til at gå ind på fleggaard.dk og se filmen. Med nysgerrighed som drive har en lang række brugere valgt at besøge hjemmesiden for at se filmen. For mange har begejstringen været stor og videoen har bevæget sig hurtigt rundt i cyberspace. Ifølge Markedsføring 27.01.09 er videoen på verdensplan blevet set over 10 mio. gange.

Med et glimt i øjet spiller Fleggaard på fordomme om mænd, sønderjyder, grænsehandlende og reklametricks, der sælger (læs: sex).

Der er dog ikke udbredt enighed om videoens succes: Niels Sterndorff, Fleggaards adm. direktør, siger at ”hvis det ikke skaber røre, er det ikke godt nok” (Markedsføring nr. 2, 27.01.09). Frederik Preisler, direktør for Propaganda, mener at man kun husker brysterne og glemmer budskabet. Den særdeles anerkendte media-blogger Michael Arrington beskriver reklamen som ”Quite simply the best commercial ever made” og i diverse diskussionsfora hersker der stor uenighed.

Tja… Måske husker man kun brysterne og humoren, men det er vel nok til at anbefale Fleggaards video til sine venner, som dermed også bliver eksponeret for brandet og besøger deres hjemmeside? Døm selv:

http://www.fleggaard.dk/movie.aspx

Tagged , , , , , , , ,
Advertisements