Tag Archives: Pulse11

Med mor til trendoplæg

En lille historie fra vores hverdag.

Vores dagligdag  i Carat Deep Blue er fyldt med udfordringer, og det er vi glade for, da det gør vores hverdag spændende og udfordrende. For nylig klarede vores dygtige kollega Miriam Plon en udfordring, som er en af de mere sjældne.

Miriam har for lidt over et halvt år siden fået en dejlig lille pige, Alba, som i et godt stykke tid har haft eneret på sin mors opmærksomhed. Men arbejdet skal også passes, og Alba måtte med Miriam på arbejde, da hun skulle fremlægge vores nyeste trendanalyse Pulse 11 for en gruppe studerende. Miriam klarede det med bravur, selvom lille Alba ikke var helt tilfreds hele vejen igennem. De studerende var imponerede over Miriams rutinerede håndtering af både trendoplæg og baby på en gang, og der var ikke andet en ros fra deltagerne – godt gået Miriam!

*Pulse11 er Deep Blues årlige identificering af trends udarbejdet på baggrund af dybdegående forbruger- og medieanalyser.

Advertisements
Tagged , ,

Brug social media til at give en +Some

Dårlig service er blevet hverdag i Danmark og de kritiske forbrugere er begyndt at reagere. I en tid hvor onlineshopping ikke længere føles fremmed eller usikkert, vælger en stor del af forbrugerne derfor at handle online. Ikke nok med at de kan besøge onlinebutikker, når de selv har bedst tid, så får de også leveret deres indkøb til døren. Vi har i vores årlige trendundersøgelse ”Pulse11” fundet et alternativ til denne tendens.

Det som skal flytte forbrugerne tilbage til butikkerne har vi navngivet ”+Some”. De virksomheder, der formår at yde en ekstra service for deres kunder, har større chance for at opnå kostbar kundeloyalitet. En loyalitet der er vigtig, hvis man skal undgå priskrig og skille sig ud på markedet vha. helt andre parametre. Ved at tilbyde noget ”+Some”, som kan være meget forskellig fra branche til branche, fanger man igen forbrugernes interesse.

I dag faldt jeg over nogle flere cases, der meget tydeligt eksemplificerer denne trend. Her vil jeg blot nævne to af dem. Begge tiltag er meget håndgribelige og nemme at kopiere.

I UK har Interflora valgt at opsøge personer, som de synes har brug for opmuntring. De finder personerne via Twitter og sender dem indledningsvis et tweet hvorefter de følger op med en buket blomster, som en lille overraskelse. (Hvordan de begrunder valget vides ikke).

I Holland har KLM taget skridtet videre og valgt fysisk at opsøge passagerer, som de synes fortjener en ekstra oplevelse.

Hvordan det fungerer:

Når passagerer checker ind på KLM’s Foursquare steder i Lufthavnen går ”KLM Surprise” holdet i gang. De undersøger sociale netværk som LinkedIn, Twitter og Facebook efter ekstra oplysninger omkring passagerne. Odds er at alle der bruger Foursquare vil have en tilstedeværelse på andre sociale netværk, der så giver holdet ekstra oplysninger om den person og deres rejse.

”KLM surprise” holdet bruger derefter disse oplysninger til at finde på en personlig gave, som de kan bruge til at overraske passageren med. De har allerede overrasket rejsende med champagne, et Nike+ armbånd, et ur, og traditionelle hollandske fødevarer. En passager, Willem van Hommel kommenterede online, at han ville misse en af hans fodboldholds vigtigste kampe i år på grund af hans tur til New York. KLM overraskede ham derfor med en Lonely Planet guide til New York hvor de havde markeret alle de bedste fodboldbarer i byen for ham.

Udgangspunktet for dette tiltag var et spørgsmål fra KLM, som alle virksomheder egentlig burde prøve: ”So, we asked ourselves: could we use social media to make our passengers feel special?”

Der er flere eksempler I videoen. God fornøjelse med at udtænke jeres egne +Some.

Tagged , , , , , , , , ,

Pulse11 Zoom Session: Carat Deep Blue løfter sløret for de vigtigste trends i 2011

Vi er et mediebureau. Vi lever ikke længere af at håndtere indrykninger i diverse medier, men i langt højere grad af at rådgive omkring hvordan afsenderne bedst og mest effektivt kommer i kontakt med modtagerne. Vi ved alt om medier. Men for virkeligt at kunne forstå hvordan mennesker bruger disse medier, er vi meget interesserede i at vide hvad der sker i disse forbrugere, disse kunder – ja disse menneskers hoveder. Også alle de ting de ikke selv ved. I dag bliver forbrugernes adfærd påvirket af konstant omskiftelige stimuli fra omverden. Stimuli, som er i strømning med tiden og derfor i evig bevægelse. På den baggrund tror vi i Carat Deep Blue, at grundlaget for god kommunikation er at kende forbrugernes adfærd, samt deres modtagelighed over for ny kommunikation. Ved at holde fingeren på pulsen kan der skabes et solidt fundament for videreudvikling og tilpasning til tidens tendenser – og skabe en konkurrencemæssig fordel. Derfor laver vi hvert år hvor store trendanalyse Pulse, som vi netop har løftet sløret for i år.

I den anledning afholdte vi i sidste uge vores årlige Pulse Zoom Session i København og Århus. Her gav vi vores kunder og udvalgte eksperter mulighed for at blive præsenteret for vores bud på, hvilke trends vi mener, der skal holdes øje med det kommende år. De 10 trends som vi præsenterede, skabt på baggrund af en omfattende research-fase der bl.a. indeholder statistisk viden og en masse ekspertinterviews, har tilført os en massiv og unik viden om fremtidens forbruger- og mediemarked. Denne viden løftede vi sløret for til vores Pulse11 zoom sessions, hvor hver enkel trend blev præsenteret og understøttet med udtalelser fra eksperterne og cases for at belyse trendens igangværende udvikling.

Af udvalgte trends for Pulse11 kan nævnes;

+ Some – En modtrend til det manglende serviceniveau i Danmark, som gør, at man nu ser en naturlig ændring i indkøbsmønstret fra at købe sine produkter i fysiske butikker til at gøre det online. Kunderne søger en god pris, men i lige så høj grad en god købsoplevelse – en ekstra service, som de ikke havde forventet. +Some skal bringe kunderne tilbage til de fysiske butikker.

30 Mile Living – En modtrend til globaliseringen, hvor vi nu stræber efter at nedbryde kompleksiteten og gøre det hele mere lokalt, ærligt og autentisk. Efterspørgslen efter råvarer fra nærområdet er nu i høj kurs, hvor kunden er bekendt med produktionen af varen, og de omgivelser den stammer fra.

Disse trends er blot et udsnit af vores forbruger- og medieindsigter, som alle er repræsenteret i vores trendudgivelse. Er du blevet inspireret til at vide mere om det kommende års trends, kan du bestille Pulse11 ved at skrive til os. (thorlak.fink@carat.com)

Tagged , , , , , , , ,

Pulse11 is a reality

Så blev en tilfældig torsdag ikke bare en helt almindelig torsdag hos Carat Deep Blue! Efter utålmodig og uudholdelig spænding her i huset, kan vi nu meddele, at Pulse11 bookletten er landet på Pilestræde 58.

Efter flere måneders dybdegående research, kontinuerlig brainstorming, effektiv trendmapping og til tider lidt for medrivende møder kan vi nu endelig stå med det færdige produkt i hånden, hvilket er en helt fantastisk fornemmelse. 

Carat Deep Blue er nu klar til at give dig og vores kunder svaret på de 10 vigtigste forbruger- og medietrends for det kommende år. Trends, som er udarbejdet på baggrund af interviews med 25 eksperter, som alle har fingeren på pulsen. Disse eksperter, både i og uden for huset, har med deres unikke insigths medvirket til, at Pulse11 zoomer skarpt ind på 2011. Af eksperter kan nævnes;  

  • Emilia van Hauen, sociolog og trendadvisor
  • Mads Arlien-Søborg, Director and Trend Researcher at PREVIEW
  • Anne Lose, Chief Editor at Eurowoman
  • Thomas Z. Ramsøy, neuroscientist og lector på CBS
  • Mikael Ostenfeld, Group Media Director, TV, Carat
  •  

Med stolthed og begejstring, ser vi nu frem til at afholde zoom sessions i København og Århus midt november og derved endelig løfte sløret for Pulse11. 
Gennem de to zoom sessions vil relevansen af hver trend blive fremlagt, samt hvordan man i praksis kan udnytte de mange insights.     

Hvis du har brug for at være et skridt foran alle andre, er det nu muligt at forudbestille Pulse11 ved at skrive til os. (thorlak.fink@carat.com)

Tagged , , , , , ,

Pulsmåleren

Deep Blue bidrager jævnligt med en indsigt i (frem)tidens trends til Markedsførings trendklumme ”Pulsmåleren.” 

Pernille Fruengaards seneste artikel er et indblik i processen, der ligger bag Carat Deep Blues årlige trendudgivelse; Pulse11. Sløret løftes for nogle af de tendenser og trends udgivelsen vil sætte fokus på.

Så fat den seneste udgave af Markedsføring, hvis du ikke kan vente til den nærtstående udgivelse af Pulse11.

Tagged , , , , ,

Facebook vs. The entire World 2010

Social Media Network Places ekspanderer i kraftigt fart, og kampen om brugerne bliver nu yderligere skærpet af de mange nye truende konkurrenter. Facebook indtager stadig den dominante markedslederrolle i næsten alle lande med 500 millioner aktive brugere på verdensplan.  Trods sin store succes er Facebook ved at nå sit mæthedspunkt i USA og UK, hvad brugervolume angår, og dette kan skabe et “opportunity gap” for de sultne konkurrenter.

Giganten Google har forgæves prøvet at skubbe Facebook af pinden med deres lancering af både Orkut, Buzz og Wave – alle tiltag, der endte som fiaskoer. Google giver ikke op, og der varsles nu om, at deres nye netværkstjeneste Google Me er under udvikling. En platform, der bygger på Facebooks opbygning, så denne gang tager Google ingen chancer. I stedet for at indtage positionen som markedsfølger, burde Google da ikke tage stafetten og føre an i produktudviklingen?

Twitter går i Googles sikre fodspor og har lige præsenteret brugerne for et kommende nyt design samt tiltag, hvor man kan hæfte videoer og billeder til sine opslag. Tiltag, som Facebook også har allerede har indført.

Alle vil have del i Facebooks succes. Folkdirect.com, Arto, LinkedIn, Bebo, Habbo, Qzone, ASMALLWORLD, MySpace og det kommende Hibe er alle netværker, som bider Facebook i halen og stiler efter at få endnu større dækning. Udfordringen er at blive brugerens fortrukne netværkstjeneste og få kontrol over de ustyrlige fragmenteret mediebrugere.

Hvis Twitter og Google ikke tør tage føringen, så er der i den grad fire unge fyre fra University of New York, der gør. Buzz’en omkring Facebooks kommende rival er stadig i produktion, men vil blive launched til oktober 2010. Navnet er Diaspora, som på græsk betyder spredning, og det er netop, hvad denne netværkstjeneste slår på. De bygger deres open-source netværksplatform på decentralisering og kontrol af private data, i modsæting til Facebook. “Facebook is teaching us to sacrifice privacy for convenience, they argue, giving up our information to advertisers who can then “spy on us for free.” They resent Facebook’s “flipping of switches” that in the past has made user data public without asking permission” – Diaspora. Med ny platform, større sikkerhed, ny teknolgi , egenkontrol anses Dispora som en klar trussel for Facebook.

Kan du ikke vente til at finde ud af, hvordan det sociale medie bliver i fremtiden og hvilket netværk, du skal være medlem af om to år, så glæd dig til at Carat Deep Blues “Pulse11” udkommer i oktober, hvor de 10 største trends for 2011 bliver offentliggjort.

Én ting er i hvert fald sikkert – man kommer aldrig til at tage føringen ved at ligge i læ bag de andre.

Tagged , , , , , , , ,

Mapping the Future: Et pre-view på Pulse11

For at sikre innovation i fremtiden er vi nødt til at have fingeren på pulsen af medie- og forbrugeradfærden i Danmark. Vi vil ikke kun levere billeder af hvordan verden ser ud lige nu og her, men indsigt i hvordan fremtiden vil forme sig. Det er den eneste mulighed for at agere på og udnytte de nye muligheder der byder sig. Men som trends peger frem i tiden, så gør vi også når vi observerer dem. Derfor er vi allerede nu i gang med at arbejde intenst på Pulse11, der byder på de 10 vigtigste trends for det kommende år.

Fredagen bød på intens brainstorming, trendmapping, vidensdeling og post-it inferno. Med andre ord: der var møde i ”Pulse11”-gruppen.

Vores årlige trendudgivelse ”Pulse” er så småt ved at tage form, de fleste interviews er hus og det store trendanalysearbejde er skudt i gang. Med et kæmpe brag! Uden at røbe alt for meget inden udgivelsen, kan vi godt afsløre at vores mange eksperter i og uden for huset har bidraget til en utrolig spændende samling af trends for 2011. Trends der både belyser forbrugeren såvel som mediebranchen.

Vi har interviewet omkring 20 eksperter, og som teaser kan vi citere:     

Thomas Ramsøy (hjerneforsker, CBS): ”Selling points er ikke nok, man vil gerne have de videnskabelige analyser bag ved”

Mads Timmer (Innovation Lab)”Det gælder om at give folk noget at tale om, ikke om at overtage samtalen”

Emilia van Hauen (sociolog, Emilia van Hauen)”Nu er det ikke længere ”Hvem er jeg?”, men ”Hvad er mit livsformål?””

Disse citater er blot et udsnit af de forbruger- og medieindsigter, der vil indgå i årets Pulse-udgivelse. Vi glæder os til at dele resultatet med jer, og vi vil i de kommende uger poste flere teasere fra den endelige udgivelse.

Tagged , , , , , , , , , , , , , ,